Forfatteren Ursula Andkjær Olsen vil læse op fra et endnu ikke udgivet værk med titlen Transformationsmanualen. Dette værk udforsker og sammenfletter forskellige niveauer af erfaring – fra det helt nære og hverdagslige til det samfundsmæssige, globale og kosmologiske.
Transformationsmanualen er skabt i samarbejde med billedkunstneren Sophia Kalkau, hvis visuelle udtryk spiller en central rolle i værkets æstetiske og konceptuelle univers. Sammen har de udviklet et dobbeltværk, en bog et spil kort, der følger samme cykliske system og ikke blot udfordrer grænserne mellem litteratur og billedkunst, men også inviterer læseren til at reflektere over forvandlingens nødvendighed og uundgåelighed.
Værket udkommer til september i år, og oplæsningen vil give publikum en unik mulighed for at opleve et første indblik i teksterne, inden de bliver tilgængelige for offentligheden.
Billetprisen er 60 kr. og sælges i forsalg (og i døren, hvis der stadig er ledige). Billetten giver også adgang til resten af Rundetaarn.
Kilde: Rundetaarn