Peter Martensen

19 aug - 17 sep 2017

HUSET i Asnæs præsenterer en mindre udstilling med værker af Peter Martensen. Martensen viser 3 portrætter, to landskabsbilleder samt en skulptur på sin udstilling i HUSET i Asnæs.

Peter Martensen: Homeland. 175X240. Foto: ©Henrik Petit cmyk

HUSET i Asnæs præsenterer en mindre udstilling med værker af Peter Martensen. Martensen viser 3 portrætter, to landskabsbilleder samt en skulptur på sin udstilling i HUSET i Asnæs.


info

Peter Martensen19 aug - 17 sep 2017

HUSET i Asnæs præsenterer en mindre udstilling med værker af Peter Martensen. Martensen viser 3 portrætter, to landskabsbilleder samt en skulptur på sin udstilling i HUSET i Asnæs. Martensen arbejder med det klassiske figurmaleri. Han har et særegnet udtryk i sine malerier, hvor universerne er umiddelbart genkendelige, men også altid rummer et surreelt tvist.

Peter Martensen: Homeland 175X240 Foto: ©Henrik Petit cmyk

Peter Martensen kendes især for i sine malerier at portrættere anonyme mænd klædt i hverdagens uniformer – f.eks. funktionærens hvide skjorte og mørke benklæder eller lægens hvide kittel. De er placeret i sceniske, (semi-)offentlige rum som kontorlandskaber, læsesale, museumssale, laboratorier, venteværelser, retssale, i færd med at foretage sig nærmest intet. Et særkende ved Martensens billedverden er, at der tilsyneladende sker påfaldende lidt. Og den smule, der sker, forekommer at være bortvendt fra en ydre verden, gådefuldt og ofte mildt absurd.

Martensen beskæftiger sig med det fortællende maleri, der dog i stemning og indhold ikke er enkelt at aflæse. Figurerne bevæger sig, men deres handlinger skaber ofte mere forvirring end afklaring. Det virker som om, der er tale om meningsløs aktivitet uden indlysende begyndelse og afslutning – handlinger der finder sted i genkendelige rum og landskaber, hvor intet helt passer sammen. Fælles for billederne er den melankolske stemning og foruroligende stilhed, der skabes af den manglende kontakt imellem personerne.

Martensen blev uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 1977 og har desuden læst hos Dan Sterup-Hansen på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1982 til 1984. Han debuterede i 1972. Stilistisk tilhører han nyrealismen og anvender ofte fotografiet som udgangspunkt for sine malerier. Han har portrætteret de tidligere formænd for Folketinget, Erling Olsen og Christian Mejdahl. Disse værker hænger i Folketinget.

Kilde: HUSET i Asnæs


Adresse
HUSET I ASNÆSStoregade 31
4550 Asnæs

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13:00 - 17:00
Onsdag: 13:00 - 17:00
Torsdag: 13:00 - 17:00
Fredag: 13:00 - 17:00
Lørdag: 13:00 - 17:00
Søndag: 13:00 - 17:00

Entre pris
Gratis entré