Pontus Kjerrman: Ned med Våbnene – Livets Landskab

1 jun - 22 okt 2017

Pontus Kjerrman udstiller lige nu 20 værker i den faste samling på Tegners museum. At de to billedhuggeres værker har en del forskelle siger næsten sig selv. Men siden Pontus Kjerrman besøgte Tegners Museum & Statuepark i 1980’erne, har han været optaget af Rudolph Tegners univers.

Pontus Kjerrman udstiller lige nu 20 værker i den faste samling på Tegners museum. At de to billedhuggeres værker har en del forskelle siger næsten sig selv. Men siden Pontus Kjerrman besøgte Tegners Museum & Statuepark i 1980’erne, har han været optaget af Rudolph Tegners univers.


info

Pontus Kjerrman: Ned med Våbnene – Livets Landskab1 jun - 22 okt 2017

Pontus Kjerrman udstiller lige nu 20 værker i den faste samling på Tegners museum. At de to billedhuggeres værker har en del forskelle siger næsten sig selv. Alene det at den ene blev født i 1873 og den anden i 1954, giver en ide om at deres formsprog ligger i to forskellige kunstneriske tidsaldre. Men siden Pontus Kjerrman besøgte Tegners Museum & Statuepark i 1980’erne, har han været optaget af Rudolph Tegners univers.

Blandt Rudolph Tegners værker, er Pontus’ værker placeret sådan at det bliver tydeligt hvor Tegner og Pontus har sine ligheder.  Rudolph Tegner, som kunstneren der med et afsæt i den klassiske skulptur prøver at vriste sig fri af sin arv over tid, og Pontus, som opererer i samtidskunsten. De to kunstneres værker taler ofte sammen motivmæssigt. Selv om Pontus Kjerrmans skulpturer har dyrehoveder og hans kroppe synes androgyne, er man ikke i tvivl om hans værkers køn og mening. De to kunstneres fælles interesse er relationen mellem mennesker. Udstillingen viser, at når Pontus Kjerrman laver et værk som Familien  er det oplagt at se det i forlængelse af Rudolph Tegners Slægten fra Livets Port. Og Pontus’ Hopi-indianske fødsel trækker tankerne hen på formsproget i Tegners I Mulmets Skød.

Pontus Kjerrman: Familien, 2009. 170 cm, bronze. Foto: Henrik Sylvest

Udstillingen rummer også Pontus Kjerrmans’ bud på en statuepark Livets Landskab. Modellen er placeret overfor Livets Port i den 8-kantede midtersal og samtidig med at den kan ses som en hyldest til Tegners statuepark, byder den på en anderledes oplevelse end Tegners Statuepark. Pontus’ park er bygget op over de ting mennesker gennemgår i livet, på samme måde som også Tegners værk Livets Port er.

Pontus retter sit blik mod glæderne i livet, modsat Tegner som i sin Livets Port også medtager livets mere dystre sider. Hos Pontus ses bl.a. legende børn, nogle der bygger et hus og her er en hule man kan kravle ind i. I lighed med Tegners Statuepark er der en høj. Hos Pontus markeres højdepunktet med et omfavnende par. Hos Tegner er det Sejren – måske sejren over sig selv. Bag Pontus’ den øverste høj, med to mennesker der kærligt omfavner hinanden, er et hemmeligt sted hvor et par elsker med hinanden.

Pontus er ikke en kunstner der provokerer sit budskab frem men fylder op med sit budskab. Her er harmoni, kærlighed og fred i højsædet.

Der udgives et katalog til udstillingen med tekster af Pontus Kjerrman, Emil Kjerrman, Wiliam Gelius, inspektør på Thorvaldsen Museum og Jan Bäcklund, lektor i kunsthistorie på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Kilde: Rudolph Tegners Museum og Statuepark


Adresse
Rudolph Tegners Museum og StatueparkMuseumsvej 19
3120 Dronningmølle

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 16:00
Onsdag: 11:00 - 16:00
Torsdag: 11:00 - 16:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00

Juni, juli & august
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Entré
Alm. entré
80 kr.​
Pensionister & studerende
65 kr.​
Grupper o. 10 personer
65 kr. pr. person​
Børn u. 18 år ifølge voksen​
gratis​