René Holm: Journey

2 apr - 22 apr 2022

René Holm har ofte i sit kunstneriske virke haft søer og både som en central del af motivet. Med Journey centrerer samtlige værker sig – for første gang – om temaet, og sammen med det, gør han brug af nye materialer og teknikker. De maritime værker har længe været en del af kunstens historie og […]

René Holm: Journey, 2022. Pressefoto.

René Holm har ofte i sit kunstneriske virke haft søer og både som en central del af motivet. Med Journey centrerer samtlige værker sig – for første gang – om temaet, og sammen med det, gør han brug af nye materialer og teknikker. De maritime værker har længe været en del af kunstens historie og […]


info

René Holm: Journey2 apr - 22 apr 2022

René Holm har ofte i sit kunstneriske virke haft søer og både som en central del af motivet. Med Journey centrerer samtlige værker sig – for første gang – om temaet, og sammen med det, gør han brug af nye materialer og teknikker.

René Holm: Journey, 2022. Pressefoto.
De maritime værker har længe været en del af kunstens historie og en afspejling af samtiden. Tænk blot på C.W. Eckersbergs malerier af Danmark som søfartsnation og J. M. W. Turners The Fighting Temeraire, hvor et tremastet sejlskib bliver slæbt mod sit endeligt af et sodende dampskib.

I stedet for sømænd på store skibe, sejler mennesket, på René Holms malerier, alene ud i små både efter ukendte mål. Lykkes rejsen? Ikke altid. Der er skibsforlis og katastrofer og mennesket står tilbage på land, alene eller knuger sig til en anden person. Måske i kærlighed, måske i afmagt.

Selvom det moderne menneske ikke er tvunget til at jage og rejse for at sikre sin overlevelse, sidder det dybt i os at opdage nyt – ofte uden at vi ved, hvad det er vi søger. I mange tilfælde kan det ende med stress og skilsmisse, og vi risikerer at flyde alene rundt uden mål, hvilket har konsekvens.

For René Holm er barndommen essentielt; både kunstnerisk og i hans egen rejse gennem livet.

Med Covid-19 var der pludselig tid til at lege og prøve nyt. René Holm har med ‘Journey’ efter næsten 20 år fravalgt oliemaleriet og er i stedet begyndt at bruge pigment, som han selv blander op med harelim, og at male på ubehandlet bomuldslærred. Det kræver en ny teknik og giver dermed et nyt udtryk. Samtidig er værkerne umiskendeligt kunstnerens.

I Journey flettes de klassiske maritime værker elegant sammen med det moderne maleri. Barndommens leg og det moderne menneskes søgen mødes og nye mønstre opstår – helt bogstaveligt.

Kilde: Jais Ikkala


Adresse
Galleri BenoniGalleri Benoni
Store Kongensgade 40
1264 Købenkavn K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 13:00 - 17:00
Torsdag: 13:00 - 17:00
Fredag: 13:00 - 17:00
Lørdag: 13:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré