I en verden af støv og rødt mørke er kroppe i bevægelse. Kroppe stiger opad fra jorden.
Røde lygtepæle strækker sig på tværs af landskabet, overvåger og forsøger at forstyrre mindst muligt for at bevare det, der stadig bevæger sig i mørket, og optimere sameksistensen. De muliggør bevægelse, samtidig med at de gør det vanskeligere at forsvinde. Dyrene fortsætter med at omorganisere sig i forhold til disse betingelser og bliver gradvist sværere at skelne fra de systemer, der er skabt til at beskytte dem. Nogle begynder at udvikle menneskelige træk, men ingen er enige om, hvorvidt det er en tilpasning, en efterligning eller noget helt tredje. En paryk dukker op som bytte, arv eller fund og bærer minder om migration, skønhed og beskyttelse.
Røde lygtepæle strækker sig på tværs af landskabet, overvåger og forsøger at forstyrre mindst muligt for at bevare det, der stadig bevæger sig i mørket, og optimere sameksistensen. De muliggør bevægelse, samtidig med at de gør det vanskeligere at forsvinde. Dyrene fortsætter med at omorganisere sig i forhold til disse betingelser og bliver gradvist sværere at skelne fra de systemer, der er skabt til at beskytte dem. Nogle begynder at udvikle menneskelige træk, men ingen er enige om, hvorvidt det er en tilpasning, en efterligning eller noget helt tredje. En paryk dukker op som bytte, arv eller fund og bærer minder om migration, skønhed og beskyttelse.
Installationen udfolder sig som et spekulativt landskab formet af reparation, kultivering og forhandlede eksistensformer. Udstillingen skildrer en fremtid, hvor økologisk kollaps og menneskelig optimering er blevet uadskillelige processer – hvor forsøg på at bevare liv fortsætter gennem indgriben, modifikation og kontrol.
Gennem værket udfører kroppe, infrastrukturer og økosystemer handlinger præget af både modstand og dominans. Tilpasning bliver irreversibel, og menneskets ambitioner om forbedring begynder at spejle de strategier, som dyr og planter anvender. Som reaktion udvikler dyrene menneskelige træk, hvilket gør det stadig vanskeligere at skelne mellem instinkt og intelligens samt mellem evolution og design. Kultivering fremstår både som omsorg og som dominans. At bygge bliver en vedligeholdende handling, men også en handling, der udøver kontrol.
I denne verden fungerer fantasy og spekulativ verdensopbygning ikke som en flugt fra virkeligheden, men som metoder til at undersøge samtidens menneskelige længsel efter optimering og dominans. Udstillingen stiller spørgsmålet: Hvilke livsformer får lov til at bestå?
Kilde:
Contemporary 10
Contemporary 10
