Sara-Vide Ericson: Dirt Bridge

Gå ind i hulen: I Pech Merle-grotterne i Occitania-regionen i Frankrig finder du det storslåede polykrome maleri Dappled / Spotted Horses of Pech Merle, kulstof dateret til omkring 25.000 år gammelt. To heste ryg mod ryg og delvist overlejrede, fire meter lange, prydet med talrige håndstencils og abstrakte markeringer (for os, indtil videre). Malet direkte på hulens vægge med sort manganoxid og rød okker, flyder sammensætningen med hulens form og bliver til en.

De “Plettede Heste” har været meget omdiskuteret; Er de naturalistisk afbildet? Var der plettede heste for omkring 25.000 år siden, eller er prikkerne der for kognitive stimuli og psykologiske påvirkninger? Forskere har hævdet, at de måske ikke tjener et beskrivende formål, men har en symbolsk betydning og en transcendental konnotation, mens nylige DNA-sammenligninger mellem palæolitiske og moderne heste har bekræftet, at det plettede gen eksisterede i gamle prøver, så malerier, dyr og kunstnere eksisterede side om side. En form for dikotomi, som tager os til det nordlige Sverige, ind i skoven, hvor vi finder Sara-Vide Ericsons atelier og opholdsrum.

Gå ind i studiet: Et stort maleri, 190 x 280 cm, olie på lærred, af en plettet hest, er ved at blive til. Værket Supernatural Helper afbilder en okkerfarvet plettet hvid hest i nogenlunde samme stilling som hesten på højre side af maleriet fundet i Pech Merle-grotten i Frankrig. Det er omgivet af en næsten fortryllet lysning i fyrreskoven, skovbunden spækket med lysende gule og lilla blomster. Den har bagbenene anbragt let mod beskueren, den smukt gengivne hale stikker næsten visuelt ud af maleriet, hvidt sølvskinnende lys stråler ud fra det kraftfulde dyrs åndende krop, mens hovedet er vendt væk fra beskueren, vendt mod det dybe mørke, og den omkringliggende skov. Hesten er ikke alene; et tyndt reb er fastgjort til grimen og fortsætter uden for billedrammen. Vi er der, i lysningen, i periferien af ​​kompositionen.

Atmosfæren er medierende, som mellem handlinger, et evigt øjeblik. Ericson færdiggjorde Supernatural Helper i ugerne efter sin egen hests død. Hesten på maleriet er på en og samme tid både hesten i hulen og ikke hesten i hulen, det er hendes hest og ikke hendes hest. Sådan er det med alt på Ericsons malerier – midt imellem at være og ikke at være.

Malerierne er broer, der forbinder gamle følelser, nutiden og fremtiden. Fartøjninger, der fremtryller malerhistoriens styrke og udholdenhed – fra hule til nutid, naturens urkræfter – vilde og ubarmhjertige, det personlige og det universelle. De møder os i øjeblikket – levende, udførligt, råt, lokkende, mystisk, krævende, smukt og kraftfuldt. Broer mellem tilsyneladende dikotomiske kyster i både skabelse og indhold er indbyrdes afhængige i Sara-Vide Ericsons arbejde. Penselarbejde, stof og formål er ét. Mestring og udnyttelse af lys som en troldkvinde, rå intuitive stik af maling, delikat og præcist stregarbejde, der bløder ind i lærredet blandt brede vandige strøg.

Konstruktion og dekonstruktion. Tung og flygtig. Spændende og banalt. De 17 malerier i Dirt Bridge er gennemsyret af disse tilsyneladende kontrasterende følelser. De skal ikke forstås, men snarere opleves på en ikke-dualistisk måde. En opløsning af dikotomien mellem subjekt og objekt. At være i maleri.

Kilde: V1 Gallery