Saxon Quinn: How good is a smile

Galleri Christoffer Egelund er stolte af at kunne præsentere udstillingen How Good is a Smile med Saxon Quinn. Udstillingen er den første danske soloudstilling med den australske kunstner, hvis abstrakte værker indeholder referencer til både barndommen, forbrugersamfundet og kunstens udvikling. Udstillingen, der består af nye malerier og skulpturer, kan opleves i Bredgade 75 fra 23. februar- 22. marts 2024.

Saxon Quinns værker forbløffer med deres innovative kombination af det abstrakte og det figurative, det afdæmpede og det sprudlende. Det er værker, der forholder sig til og spiller sammen med den komplekse arv fra modernismen.

Ligesom abstraktionens tidlige mesterværker er Saxon Quinns værker skabt med stor omhu og tanke på den todimensionelle flades grafiske komposition. Symbolerne, der til tider minder om børnetegninger, leder tankerne hen på et af Picassos mest berømte citater: ”Det tog mig fire år at lære at male som Raphael men en livstid at lære at male som et barn”.

Det er værker, der ikke er ulig nogle af de tidligste abstrakte værker af kunstnere som Vasilij Kandinsky og Joan Miró med deres stærke, klare primærfarver på en mere afdæmpet neutral, baggrund, men de indeholder også træk fra højmodernismen og kunstnere som Jackson Pollock og Antoni Tàpiez med deres rå teksturer.

Man indser dog hurtigt, at Saxons malerier ikke kun er formale eksperimenter på linje med de store modernistiske kunstneres. Symboler på konsumerisme såsom det berømte Nike-flueben og referencer til streetkultur blander sig med de abstrakte penselstrøg. Hurtige biler, racerflag, basketbolde, moderigtige sko og grinende ansigter driver rundt mellem hinanden på lærredet. Griner de, fordi de har det sjovt, eller er det et hovent grin? Som Saxon Quinn selv siger: ”Nogle gange er et autentisk smil så langt væk, og andre gange kommer det så let som ingenting. Det kan betyde alt, og det kan betyde intet. Når det er ægte, kan det være stærkt, varmt, beroligende, bekræftende, omsorgsfuldt, positivt og helende.” Centralt for modernismens verdenssyn er en utrættelig søgen efter en ren, formal kunst, der udelukkende består af grafisk, todimensionel visualitet, der nærmest har hjemme på et højere plan end den fysiske verden med dens kedelige tyngde og daglige slid. Men med tiden skulle det, der i starten var en lille, avantgardistisk bevægelse, afstedkomme nogle af historiens dyreste værker, og modernismens simple visuelle udtryk blev langsomt inkorporeret i forbrugersamfundets cirkulation af statussymboler – ligesom de nyeste designersneakers og de fede biler, vi går og drømmer om. Saxon Quinn viser os altså på én gang den efterstræbelsesværdige idealisme, der karakteriserer de fleste kunstneriske strømninger, når de ser dagens lys, og det symbol for symbolets skyld, som de er i fare for at ende som.

Et andet vigtigt aspekt ved Saxon Quinns kunst er den måde, hvorpå han lader maleriet fortsætte ud på rammen. I tidligere århundreder var rammen næsten et kunstværk i sig selv – et kunstfærdigt akkompagnement, der understregede værkets særstatus. Men i løbet af det 20. århundrede blev rammen reduceret til et minimum eller helt skåret væk – det enestående kunstværk skulle kunne stå for sig selv og opleves i sin reneste form. I stedet for værker, der således er selvomsluttende, lukkede enheder, er Saxons værker fulde af en energi, der ikke kan holdes inden for lærredets rammer og flyder over til dets omgivelser.

Saxon Quinn (f. 1986 i Victoria, Australien) er en af sit lands mest lovende, up-and-coming unge kunstnere. Han har udstillet på gallerier verden over i byer som New York, Los Angeles, Melbourne, Sydney, Berlin, London og København og han har udstillet på kunstmesser i Sydney, Seoul, Taiwan og Madrid.