Second Ego

10 feb - 26 feb 2022

Second Ego er mødet og udstillingen mellem to pseudonymer: Allan Gabi og Giancarlo Cavaletti.

Pressefoto

Second Ego er mødet og udstillingen mellem to pseudonymer: Allan Gabi og Giancarlo Cavaletti.

Møde og udstilling mellem to pseudonymer: Allan Gabi og Giancarlo Cavaletti. Bag begge navne står to personer. Allan Gabi: Claus Egemose og Michael Mørk. Giancarlo Cavaletti: Svend Danielsen og Søren Ankarfeldt. På forespørgsel fra Cavaletti har Allan Gabi takket ja til at indlede et samarbejde der skal udmønte sig i en udstilling som finder sted i det kunstnerdrevne udstillingssted, Classeværelset, februar 2022.
Giancarlo Cavaletti arbejder i en intuitiv flydende proces, hvor der ikke eksisterer hierarki mellem materialer, tanker eller handlinger. Det udmønter sig i en sanselig underfundighed, på kanten til det banale. Giancarlo Cavaletti afsætter sine flygtige spor, ikke ulig tangloppens dans på en fiktiv strand. Til udstillingen arbejder han hovedsaligt med objekter i mindre skala.
Allan Gabi vil bidrage med en stor åben konstruktion der inddrager rummets fulde volumen B 5 x L 5 x H 4 m. En arkitektonisk og malerisk installation, der omslutter og aktiverer beskueren. Objektet er arkitektonisk formet men hengiver sig ikke til arkitekturens regler og logikker. Objektet skal om muligt skabe en øget bevidsthed om det miljø det er placeret i. Et element der forstærker omkringliggende udtryk. En sådan dialog kan være den måde objektet skifter udtryk på, afhængig af dagens lys. Installationen giver nye udsigter til dets rumlige omgivelser, udsynsvinkler man måske ikke havde overvejet, ligesom det kan skærme og forhindre samme. I den forstand undersøger objektet sine omgivelser. Det skal være muligt at gå ind i og op på værket. Ud fra denne beskrivelse arbejdes der videre på objektet som en slags stativ/bund der kan viderebearbejdes og bruges til at hænge genstande og værker på, ligesom rummets vægge er en mulighed for iscenesættelsen.
Lyssætning er en yderligere overvejelse, ligesom farvede bakker med farvet vand. Både Gabi og Cavaletti arbejder til projektet på værkkarakterer der repræsenterer deres interessefelter. Disse sammenflettes til det endelige udtryk som bliver en øvelse i at kombinere de på en måde modsatrettede karakterer, hvilket kan være gensidigt inspirerende til at få drejet en sammenhæng i en harmonerende og/eller overraskende retning.
Pressefoto
Pressefoto
Kilde: Kunstnerhuset Classensgade

Adresse
ClasseværelsetClassensgade 7d. Baghuset
2100 København Ø

Åbningstider
tors-fre 14-17
Lør 12-15

Lukket mellem udstillinger

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja, men ikke til Hejserummet
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja