Set fra oven

15 nov - 20 dec 2015

Set fra oven er en nordisk udstilling, dog uden at kunne definere, hvori præcist det nordiske består. Det er snarere en undersøgelse af, hvad det kunne være.

Steffen Tast: Broken Heart, detalje. Foto: Steffen Tast

Set fra oven er en nordisk udstilling, dog uden at kunne definere, hvori præcist det nordiske består. Det er snarere en undersøgelse af, hvad det kunne være.

Man har ofte lavet udstillinger med ”Det nordiske lys”, ”Den nordiske melankoli”, ”Aurora/nordlys” osv.

Med denne udstilling tages lidt af højtideligheden væk. ”Set fra oven” er overskudsagtigt, og skal opfattes som Norden set fra fugleperspektiv – eller Verden set fra Norden.

Steffen Tast: Broken Heart, detalje. Foto: Steffen Tast
Steffen Tast: Broken Heart, detalje. Foto: Steffen Tast

De udstillende kunstnere er udelukkende valgt på baggrund af deres kunstneriske kvalitet, og fordi de bor i Norden. Samtidig er der lagt vægt på kunstneriske overraskelser og alsidighed.

Udstillingen omfatter værker af ovenstående 13 nordiske kunstnere, som hver især repræsenterer et hjørne af den mangfoldighed, der præger kunsten i dag – både med hensyn til medier, praksisser og tematikker. Udstillingens perspektiv er, når blikket rettes udad, globalt – i både geografisk og kunstnerisk forstand. Fremfor at videreføre traditionen for det særligt nordiske som et æstetisk og indholdsmæssigt fællestræk, vil ”Set fra oven” pointere den nordiske samtidskunst som en del af den globale. Hvor det i slutningen af 1800-tallet uden problemer var muligt at forene den mellemeuropæiske naturalisme med en nordisk motivverden og et nordisk sindelag, så er det nordiske i dag indlejret i det globale. De geografiske og sindelagsrelaterede kontekster synes blot at være accenter.

Så det ”nordiske” i denne udstilling, er derfor summen af de indtryk, man får, når man ser udstillingen. Og kan derfor opfattes på flere måder, alt efter beskuernes baggrund og sensitivitet.

Kilde: Dronninglund Kunstcenter


Adresse
Dronninglund KunstcenterThorup Hedevej 1
9330 Dronninglund

Åbningstider
Lukket til 26 marts
Efterfølgende tirs-fre 13-17
Lør-søn 11-17

Lukket uge 17



Entre pris
Entré til udstillinger