Silas Inoue: eat & becʘ̃me

Silas Inoues kunstneriske virke er baseret på en idiosynkratisk tilgang til gængse forestillinger om ’naturen’ over for ’mennesket’. For ham er disse to begreber uadskillelige. Udstillingen eat & becʘ̃me handler om det afhængighedsforhold, der hersker mellem os mennesker, og de næringsmidler, som naturen forsyner os med. En fysisk nødvendighed, som mennesket har kultiveret, og som i dag er blevet til en symbolsk talemåde: du bliver, hvad du spiser.

I sit arbejde med tegning, skulptur og installation kombinerer Inoue analytiske verdensobservationer med intuitive og fabulerende udtryk. De skulpturelle værker indeholder ofte fødevarer, og berører temaer som fødekæder, fremtidige økologier, teknologier og infrastrukturer. Han beskriver stilen som quasi-asiatisk, med reference til sin halvt østlige og halvt vestlige oprindelse.

Op til udstillingen eat & becʘ̃me har Inoue gjort sig tanker omkring de ernæringsmæssige aspekter af sin praksis, og om hvordan fortæring hænger sammen med tilblivelse. Udstillingen behandler samtidens vækstparadigme og økosystemers skrøbelighed. Sammen med tegninger af mutanter og hyper-eksotiske gourmetretter, bygger Inoue en stemning op omkring en slags moderne vanitasmotiver, der udspringer af tanker om vækst og forfald i en globaliseret verden.

Værkserien Infrastructure kan ses som en analogi til storbyens befolkningstilvækst. De indvendige kompositioner forestiller imaginære bybilleder, beboet af bakterier og vira, samt hundredevis af forskellige svampearter, afgrænset af de akrylakvarier, der hermetisk omslutter dem. Deres mycelium-tråde afføder millioner af svampesporer, som individer i et mikrokosmos. På toppen er der placeret respirationssystemer i bronze, som ved hjælp af filtre fra beskyttelsesmasker forsyner skimmelsvampene med ilt – og samtidig sørger for, at svampesporer og mycotoxiner ikke trænger ud i virkeligheden. På samme måde som menneskekroppens og samfundets infrastrukturer, lader værkerne sig styre af de mikrober, der lever i dem.

En lignende form for mikrokultur er på spil i værket SymbioSoup. Det er et kombineret skulpturelt og performativt værk, hvis titel henleder til Symbiogenesis-teorien. Symbiogenesis betyder tilblivelse ved at leve sammen, og refererer til den afgørende rolle, symbioser har spillet for livets udvikling. Værket bliver til i det sociale samvær, som opstår over en suppegryde til udstillingsåbningen. Her vil gæsterne blive opfordret til at donere resterne fra deres suppeskål til skulpturen. Formålet er, at gæsternes individuelle bakterieflora tilsammen vil komme til at danne uforudsigelige kolonier, som formerer sig og gror gennem udstillingsperioden.

I værkserien Future Friture smeltes store mængder sukker til en bolsjemasse, der efterfølgende benyttes som skulpturelt materiale, og sænkes ned i fritureolie. De skulpturelle værker forestiller Hydra-organismen, samt den lille vandmand Turritopsis Dohrnii, hvis specielle livscyklus består i at regenerere sig selv. Dens særlige evner er fortsat et videnskabeligt interessefelt, og værket henviser dermed også til menneskets jagt på evigt liv. Fritureolien præserverer sukkerskulpturerne – men peger samtidig på den dobbelthed, der ligger i sukkerets og oliens beståen, i forhold til deres nedbrydende effekt på menneskekroppen.

Menneskets diæt er forbundet med vores evolutionære udvikling. Dengang vi gik fra at leve af grøntsager til at spise kød, udviklede vi større hjerner, og da vi senere lærte at tilberede mad under opvarmning, udviklede vi de kognitive egenskaber, vi besidder i dag. Samtidig er vores kultur omkring mad blevet medbestemmende for, hvordan vi udvikler os, både på det individuelt sundhedsmæssige plan, og i et længere, evolutionært perspektiv. Måden, hvorpå vi producerer, distribuerer og konsumerer fødevarer, er afgørende for, hvilken verden vi skaber.

Kilde: Augustiana Kunstpark & Kunsthal