Simon Grimm: Efter de otte morgener

9 apr - 25 maj 2022

Udstillingen er nummer to af Kunsthal Vejles 5 – årige kunstprojekt, hvor vi inviterer billedkunstnere til at parafrasere over digte af Vejles store forfatter Inger Christensen. Simon Grimm har med ”Efter de otte morgener” skabt værker over digt fra Inger Christensens digtsamling ”det” fra 1969”. Udstillingen er delt i to dele. Første del vises i […]

Pressefoto.

Udstillingen er nummer to af Kunsthal Vejles 5 – årige kunstprojekt, hvor vi inviterer billedkunstnere til at parafrasere over digte af Vejles store forfatter Inger Christensen. Simon Grimm har med ”Efter de otte morgener” skabt værker over digt fra Inger Christensens digtsamling ”det” fra 1969”. Udstillingen er delt i to dele. Første del vises i […]


info

Simon Grimm: Efter de otte morgener9 apr - 25 maj 2022

Pressefoto.

Udstillingen er nummer to af Kunsthal Vejles 5 – årige kunstprojekt, hvor vi inviterer billedkunstnere til at parafrasere over digte af Vejles store forfatter Inger Christensen. Simon Grimm har med ”Efter de otte morgener” skabt værker over digt fra Inger Christensens digtsamling ”det” fra 1969”.

Udstillingen er delt i to dele. Første del vises i den blå automat på Banegårdspladsen. Den anden del vises i RUM 21 på Borgvold 16 A.

Værket i den blå automat med titlen ”Hvad du gav mig var…” består af 8 små sort hvide foto værker og 8 små installationer med visualisering af ordene fra digtet. I alle fotos bruges hånden som motiv, som et podie hvor i der ligger små genstande, der enkeltvis refererer til digtets otte tekster. Parallelt med fotoerne vil Inger Christensens digt hænge opdelt i de otte tekstbidder, der hver især repræsenterer en enkelt morgen. Der skabes dialog mellem ord og billeder.

Værket i RUM 21 ” Ilden sætter ild til sig selv” består af en stor ruminstallation med to beskuelsespunkter. Det første beskuelsespunkt sker gennem vinduet ude fra parkeringspladsen, hvor værket samler sig som et billede. Det andet beskuelsespunkt sker, når man går ind i RUM 21 og sætter sig inde i selve installationen.

Værket består af gulv til loft store spånplader, som er skåret ud, som var de papirklip. De vil stå som tre sektioner af horisontale billedplaner der danner forgrund, en mellemgrund og sluttelig en baggrund. Der er et rum mellem billedplanerne, således man kan sidde inde i billedet. Lyset vil falde ind af de udskårne felter og skabe skyggespil.

I dette værk vil Simon Grimm parafrasere over linjen ”ilden sætter ild til sig selv” fra digtets tredje morgen.

Kilde: Kunsthal Vejle


Adresse
Kunsthal VejleBanegårdspladsen, 7100 Vejle

Åbningstider
Mandag-søndag: Åben 24 timer i døgnet