Barbara Amalie Skovmand Thomsen: Soleffekten II
12 feb - 26 mar 2016Rummet er overbelyst. Der er to tilstede.
– Jeg savner dig. Du ved det godt. Du besøger mig for sjældent.
Rummet er overbelyst. Der er to tilstede.
– Jeg savner dig. Du ved det godt. Du besøger mig for sjældent.
info
Jeg lægger ham til at sove inde på sofaen med det samme, mens jeg suger fra ham. Gult. Hans kraft går mig direkte i blodet. Sort. Jeg må lukke øjnene. Dufter sødt. Blænder blødt. Hornhinder brænder fast. Svage smeltefornemmelser tager til. Du vågner.
– Jeg har også savnet dig! Det håber jeg, du ved!
– Åh!
– Din lyse hud…
– Åh! Jeg havde ikke forestillet mig hvor varmt her ville være! Ved da godt du er 5500 grader celsius og mit fedt smelter ved 40. Alligevel kommer det som en overraskelse, dette altopslugende altfortærende fænomen som du er.
– Ja, jeg er mægtig og du har savnet mig.
– Du ér mægtig, og du må ikke gå fra mig.
– Jeg må gå – din hud…
– Jeg har savnet dig Sol!
Solen hænger lidt i rummet.
Solen som sveder og svider skaber svedent stof, kul.
Solen som smelter, får ting til at dryppe, honning.
Hænder fra et elskende par fletter fingre i en evighed.
Sandet rødmer forbrændt.
Kilde: Third Space
1709 København