Med inspiration fra citatet "If categories are unstable, we must watch them emerge within encounters" af den amerikanske antropolog Anna Tsing tager udstillingen udgangspunkt i samlinger og sammenkomster for at undersøge, hvordan de konstellationer, vi tager for givet, ofte er baseret på forudindtagede antagelser.
Udstillingen består af en række nye produktioner, hvor Mark Tholander arbejder med performance for at udforske fællesskabers identitetsskabende karakter, mens Sophia Ioannou Gjerding bruger videoinstallation til at undersøge, hvordan samlinger skaber fortællinger.
Levede erfaringer har indflydelse på, hvordan vi møder verden. Vi er påvirket af vores interpersonelle relationer, den kultur vi lever i, og hvad vi har lært i skolen eller derhjemme. I udstillingen Ensembles and Monsters udforsker begge kunstnere den såkaldte bagage, vi medbringer, når vi engagerer os i verden omkring os.
I sit værk begynder Sophia Ioannou Gjerding med at udforske, hvordan vores forhold til andre væsner påvirkes af videospil. Og særligt hvordan visse videospil afspejler det at samle eller sanke, men i det omfang hvor det bliver til hoarding. Dernæst udforsker hun forskellige dimensioner af arv: En ske fra sin bedstemor og en nedarvet viden om insekter fra den entomologiske samling på Lunds Universitet (hvor en stor mængde af eksemplarerne er doneret af "amatørsamlere"). Her fremhæves det, at en samling aldrig er neutral, men retningsgivende, og dermed en medfortællende part.
Mark Tholander bearbejder den bagage af idealer, der er indlejret i fællesskaber. Gennem performance udforskes de forskellige roller, vi tildeles og lever efter hele vejen fra familiemedlem til borger. Sammen med en række skuespillere og musikere undersøger Tholander, hvordan disse interpersonelle relationer påvirker vores verdensbillede og betinger, hvad eller hvem vi kommer i kontakt med. Begrebet "fællesskab" opfattes overvejende som positivt, men fællesskaber er historisk set også blevet brugt til at ekskludere. Samhørighed kan blive til fremmedgørelse af det, der ikke passer ind i denne norm. Ved at bruge en kollektiv arbejdsmetode til at udforske det sociale samvær sætter Tholander fokus på det moment, hvor samhørigheden falder ud af takt.