Sune Christiansen: Solo

20 aug - 11 sep 2021

I løbet af de sidste tre år har Sune Christiansen langsomt opbygget en atelierpraksis; i starten, efter fødslen af sit andet barn, malede han kun om natten, men en hurtig vækst i onlinepublikummet for hans værker fik ham til at forlade sin karriere som grafisk designer og fokusere på at male på fuld tid. I […]

Sune Christiansen: Untitled, 2021. Pressefoto.

I løbet af de sidste tre år har Sune Christiansen langsomt opbygget en atelierpraksis; i starten, efter fødslen af sit andet barn, malede han kun om natten, men en hurtig vækst i onlinepublikummet for hans værker fik ham til at forlade sin karriere som grafisk designer og fokusere på at male på fuld tid. I […]


info

Sune Christiansen: Solo20 aug - 11 sep 2021

Sune Christiansen: Untitled, 2021. Pressefoto.

I løbet af de sidste tre år har Sune Christiansen langsomt opbygget en atelierpraksis; i starten, efter fødslen af sit andet barn, malede han kun om natten, men en hurtig vækst i onlinepublikummet for hans værker fik ham til at forlade sin karriere som grafisk designer og fokusere på at male på fuld tid. I den efterfølgende periode har Christiansen udviklet en karakteristisk tilgang til figurativ abstraktion, som er lige så tvetydig og suggestiv som den er legende og indbydende.

Christiansen trækker på sin store erfaring med digitale tegneværktøjer for at uddybe paletterne og kompositionerne i nye værker og foretrækker at begynde hvert maleri med en iPad-baseret skitse- og finpudsningsproces. Når først et arrangement af former er identificeret, begynder Christiansen at arbejde på lærredets overflade, med mere fokus på materialitet og visuel sanseindtryk end på nøjagtigt at reproducere den oprindelige skitse. Ved at omfavne det tilfældige, skaber Christiansen malerier, der både er fængende og uhøjtidelige.

Figuren har ofte en central betydning i Christiansen’s værker. Selvom han ønsker at undgå entydige forklaringer på, hvordan hans figurer skal læses, fremkalder deres kropssprog ofte brede temaer såsom hierarkiske magtdynamikker, hieroglyffer, religiøse andagtsformer og symbolikken omkring intimitet og seksualitet.

Med oliepasteller, akryl og industriel emalje maling som de foretrukne materialer ændrer Christiansen behændigt tekstur, tæthed og hastighed, på en måde der viser en klar dialog mellem hans eget arbejde og kunstnere som Kathrine Bradford, Eddie Martinez, Tal R og Sebastian Helling. Selv om Christiansen udfører sit arbejde så naturligt, at det næsten kan virke uovervejet, er virkeligheden, at billederne er omhyggeligt komponeret og baseret på en stærk interesse for billedlige traditioner og kunsthistorie. På den anden side, foregiver Christiansen ikke at være oversofistikeret og foretrækker en livlig og genkendelig palet af primære røde, gyldne gule og følelsesladede blå farver, som for at understrege denne pointe.

Nydelse og en opfordring til at deltage er kernen i Christiansen’s praksis sammen med en grundlæggende taknemmelighed over livet og den tilfældighed, der bringer kunstneren og beskueren sammen gennem maleriet. Christiansen ønsker at lokke os ind i sine malerier, men insisterer også på at lade os danne vores egne fortolkninger.

Selv om værkerne i denne udstilling i Bricks Gallery udspringer af Christiansen’s egen individuelle subjektivitet, er det hensigten, at de skal fortælle historier og antyde idéer, der vil være læselige for alle, uanset kulturel baggrund eller livserfaring. I den forbindelse, er det første gang, at Christiansen’s værker står sammen på egen hånd i et udstillingsformat, men det er også første gang, at han inviterer verden ind i sin praksis, til at engagere sig i den æstetik, han har skabt, og til at forholde sig til hans billedsprog og fortællinger på den måde, de måtte ønske.

Kilde: Bricks Gallery


Adresse
Bricks GalleryBlågårdsgade 11.B
2200 København N

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - ja

Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja


Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis adgang