Sven Hauptmann: Collager og Tegninger

Bemærk: Udstillingen er lukket for besøg indtil 20. februar.

Hele jorden er jo fuld af ting, som jeg kan give en betydning. Så man så kan give videre. Det er sagen. Det liv, der er specielt for mine collager, er det, jeg ser i tingene. Det er det, jeg synliggør for publikum.[…]. Der er folk, som har sagt, at der er mange tilfældigheder i collager. Men hvad er tilfældigt, og hvad er ikke tilfældigt i det stof, en kunstner bruger? […]. Forstår de, tingene er til stede overalt. Men det er dog op til mig, der bukker mig ned for at samle dem op… – Sven Hauptmann i interview af Virtus Schade i Berlingske Aftenavis, 1969.

Sven Hauptmann’s collager er noget særligt. Han søger ikke skønheden og så alligevel… Det simple, enkle og så alligevel sammensatte kendetegner hans værker. Enkeltdelene er ydmyge. Han sammenstiller forskelligt materiale som han finder på gader og stræder, på lossepladser, og ude i livet. I de prægnante collager ser vi en billedverden hvor farverne er afstemt, men ikke forfinede. Han vil vise os virkeligheden som den er. Med hans brug af lidt krøllet papir, en musetrappe, et par mandelskaller, en knækket tændstik, æblekassetræ, sølvpapir, æggebakker, lidt brændt pergament og slidte cowboybukser, samt gaffa tape og magasinbilleder, eller bare som oftest lidt farvet papir, opstår en forunderlig verden vi både synes vi kender og som alligevel overrasker.

I 1950’erne rejste han på gå-ben til Frankrig, hvor han blev del af kunstlivet, og i 1960’ernes begyndelse var han del af de kunstnere som udstillede i Galleri Jensens kunstgalleri i Møntergade i København. Han blev aldrig rigtig kendt som nogle af de andre udstillere som Per Kirkeby, Richard Winther, Kurt Trampedach, men arbejdede dog vedholdende med sin kunst som Jørgen Rømer, Egon Fischer og Erik Lagoni Jacobsen.

Det er vigtigt at nævne at hans konsekvens overfor collagen som udtryksmiddel har en styrke og en klarhed, og at hans billeder både forundrer og besætter sin beskuer. For hvad er det mon han vil? Han vil først og fremmest undersøge et hjørne af eksistensen og gennem årerne fremstillede han den ene collage efter den anden, hvor abstraktion, det konkrete og kolorit går hånd i hånd.

På udstillingen viser vi en del af denne radikale verden af påtrængende stof – og af værker – der fremkommer med udsigelser om lidt af hvert og alting.
– Mette Sterup-Hansen

Kilde: Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel