Tanja Nis-Hansen: Employee of the Month

Til udstillingen Employee of the Month har Tanja Nis-Hansen skabt en stedsspecifik installation bestående af seks store malede træelementer, der hver danner et bogstav i ordet “crumbs” – på dansk “krummer”.

Værket er inspireret af Julia Stephens bog Notes from Sick Rooms fra 1885, der blev udgivet som en tilføjelse til hendes datter Virginia Woolfs tekst On Being Ill. Bogen behandler sygdom med klarhed og humor, og bringer derigennem omsorgsgivere nyttig information om sygepleje. Den instruerer i at lægge mærke til de små detaljer for at øge patientens komfort, bl.a. med afsnit omkring reduktion af støj, dæmpning af lys og om at være opmærksom på krummer i sengen. Julia Stephen skriver; “Blandt de mange små ondskaber, der hjemsøger sygdom, er den største, på trods af sin lille størrelse, men stor i sin elendighed; krummer”.

Med lignende balance mellem lethed og seriøsitet har Nis-Hansen skabt et slagord som gennem sin fysiske størrelse, råber den ofte uhørte smerte som en syg krop lider af. Kunstneren vender tingenes skala om og gør en tilsyneladende ubetydelig og næsten usynlig besværlighed til et uundgåeligt fænomen af stor betydning. Samtidig peger hun metaforisk på den ofte uroste indsats, der knytter sig til omsorg og medfølelse.
Samtidig fungerer ordet i sig selv gådefuldt som ornament i rummet. Den scenografiske installering af panelerne, som er placeret på gulvet i stedet for at hænge på væggene, er både en kommentar til den normative måde at udstille kunst på og en invitation til at se maleriet på en måde, hvor det er frigjort fra dets faste form som handelsvare.

Hvert panel er behandlet forskelligt med hensyn til maleteknikker og billedsprog, og er afhængig af den klassiske forståelse af, hvordan et “korrekt maleri” skal udføres. Dog synes værkernes form at håne det traditionelle lærreds stivhed.
Kunstneren har desuden på bagsiden af malerierne klistret noter, skitser og papirstykker, der stammer fra processen. Noget beskueren normalt ikke får indblik i, og som driver værdien af værket hen imod en integreret oplevelse af alle dets faser.

Ved at lade maleriet indgå i en forhandling om dets enkeltstående og serielle værdi, udfordrer kunstneren det unikke der stadig er forbundet med maleriet. Samtidig undersøger hun maleriets mulige funktion som kulisse i en arrangeret situation. Panelerne er ikke blevet installeret, men snarere ‘sat’, hvilket er et skift, der transformerer dem fra at være lukkede udadrettede skærme, til at være en åben platform med et performativt potentiale.
Til sin soloudstilling på Vestjyllands Kunstpavillon har Tanja Nis-Hansen skabt et udvidet møde med maleriet, som samtidig skærper vores fokus på det tilslørede syn, vi ofte har på omsorgsarbejde.