Taylor Schultek: Virtual Machine

”Virtual Machine” henviser til et stykke software, der efterligner computerarkitektur og giver brugeren mulighed for at eksperimentere med alternative operativsystemer, hardware og softwarescenarier i et lukket univers.

For Taylor Schultek begynder arbejdet på et nyt værk næsten altid med at opbygge en verden, der bruger motiver fra lokalmiljøet så meget som muligt. Fundamentet i denne udstilling er hovedsageligt et ikke-fiktivt univers, der har et fiktivt digitalt simuleret rum i sig. Noget som vi i høj grad oplever i vores hverdag nu om dage. Inden for dette rum samles tegn, subkulturer, steder og symboler for at skabe indgangsvinkler til at diskutere en række relevante spørgsmål, både i reference til fællesskabet mens også personlige.

Taylor Schulteks arbejde deler de samme principper som den franske naturalisme om trofast gengivelse af verdenen omkring os. Men nu 130 år efter naturalismen er verden omkring os også den digitale verden. På grund af dette er grænsen mellem fakta og fiktion i den figurative kunst blevet mere og mere uklar. Derfor kan det være svært at skelne mellem, hvad der er reelt og hvad der simuleres.

”I lang tid følte jeg mig ude af stand til at male realistiske gengivelser af livet, der også inkluderede den fiktive, magiske og fantastiske natur som digitale oplevelser indebærer, og jeg havde ikke en måde at løse det på visuelt. Brug af den digitale verden, som et emne, er en måde at fortælle de mere surrealistiske, fantasifulde eller magiske visioner på, som jeg har med mit ønske om at male verden omkring mig. ” – Taylor Schultek, 2020.

Fra dette perspektiv er der et konstant skift i Taylor Schulteks malerier, der viser en strengt analog virkelighed, men også omfatter en anden digital verden, hvor næsten enhver oplevelse kan simuleres.

Dermed gengiver han både det realistiske, mens han samtidig i sine malerier beskriver, hvor komplekst det er at være menneske i vores tid, netop fordi det kan være svært at skelne mellem de forskellige verdener. Ved at indsætte fiktive elementer i realistiske miljøer og omvendt leger han med denne tvetydighed i en verden, hvor ‘Fake News’ og misinformation er blevet almindeligt. Sammenlagt peger denne udstilling i retning af at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan vi lærer at skelne mellem sandheder og løgn, med en række aktuelle emner som tema.

Maleriet Flux Capacitor er et godt eksempel på dette, hvor den unge mand sidder på toget og med VR-headset på. Fysisk er han blandt os, men mentalt er han i en anden verden. Han eksisterer i to parallelle rum på samme tid. Men hvad er mere virkeligt?

Kilde: Gallery Poulsen.