Thierry Feuz: FLOATING HIGH
29 apr - 26 maj 2023Pressemeddelelse: Galleri Christoffer Egelund er stolte af at kunne præsentere udstillingen ”Floating High” med Thierry Feuz. Udstillingen er galleriets 6. soloudstilling med den schweizisk-østrigske kunstner, hvis kunstneriske univers blander en unik visualisering af videnskaben med dynamisk og farverig formal innovation. Udstillingen, der består af nye malerier, skulpturer og værker på papir, kan opleves i Bredgade […]
Pressemeddelelse: Galleri Christoffer Egelund er stolte af at kunne præsentere udstillingen ”Floating High” med Thierry Feuz. Udstillingen er galleriets 6. soloudstilling med den schweizisk-østrigske kunstner, hvis kunstneriske univers blander en unik visualisering af videnskaben med dynamisk og farverig formal innovation. Udstillingen, der består af nye malerier, skulpturer og værker på papir, kan opleves i Bredgade […]
Pressemeddelelse:
Galleri Christoffer Egelund er stolte af at kunne præsentere udstillingen ”Floating High” med Thierry Feuz. Udstillingen er galleriets 6. soloudstilling med den schweizisk-østrigske kunstner, hvis kunstneriske univers blander en unik visualisering af videnskaben med dynamisk og farverig formal innovation.
Udstillingen, der består af nye malerier, skulpturer og værker på papir, kan opleves i Bredgade 75 fra 28. april-26. maj 2023.
Kunst og videnskab bliver normalt opfattet som hinandens modsætninger: Hvor kunsten er fri og opererer i et felt uden regler, er videnskaben underlagt logikkens og den kølige kalkulations begrænsninger. Men som Thierry Feuz’ kunst viser det, er denne skarpe opdeling mellem det fabulerende og det regelrette en stærkt forsimplet måde at anskue forholdet mellem kunst og videnskab på.
Med inspiration fra designerne Charles og Ray Eames’ filmprojekt Powers of Ten fra 1977, der anskueliggør universets målestoksforhold lige fra den største galakse til de mindste atomer og kvarker, tager Theirry Feuz os med på en farverig rejse i de mindste organismers og molekylers verden. Hans store akrylog lakmalerier er lavet ved at lægge lærredet vandret og hælde malingen på lærredet, hvorved tyngdekraften bidrager til at skabe abstrakte mønstre, der bliver en af maleriets udtryk. Motiverne er hentet fra den til daglig usynlige verden, der udgøres af de bakterier og andre mikroorganismer, der er overalt omkring os. Med lange, trådede haler og et væld af former, farver og teksturer svømmer Feuz’ abstrakte vira og baciller rundt mellem hinanden, som så vi en enorm, kalejdoskopisk gengivelse af det, man normalt kun kan se med et mikroskop. Ved at give det mikroskopiske kunstnerisk udtryk gør Feuz os opmærksomme på de usynlige verdener, der er overalt omkring os – og på, at vi selv kun er en lille del af et kæmpe kosmos, der er uendeligt meget større end os selv og indeholder uendeligt meget mere, end vi aner. Ved at veksle mellem at lade sine abstrakte mikrober have en hvid og en mørk eller farvet baggrund får Thierry Feuz det mikroskopiske og det kosmiske plan til at være forbundne; det ene øjeblik fremstår hans malerier som et bagbelyst objektglas fyldt med bevægelige organismer, og det næste fremstår det samme værk, som om man som beskuer er ”Floating High” i universet, hvor mangeartede og farverige galakser og fjerne stjerner gør os opmærksomme på, at vi selv kun er mikroskopiske væsener i et gigantisk univers.
Thierry Feuz’ kunst er dog andet og mere end en kunstnerisk gengivelse af vores levende univers set gennem videnskabens øjne.
Ved at lade sine abstrakte organismer organisere i buket-lignende formationer, ofte med grønne haler og bladlignende teksturer, gør han os som beskuere i tvivl om, om vi i virkeligheden ser på en nutidig version af et blomstermaleri. Som ved den kendte optiskeillusion Rubins Vase, der består af to ansigter, hvis negative rum udgør en vase, er det i Thierry Feuz’ kunst umuligt at se begge motiver på én gang – enten svømmer vi nede i materien sammen med mikroberne, eller også betragter vi de smukkeste, farvestrålende blomster. Men måske er de nydelige blomster og den nøgterne videnskab ikke så uforenelige, som man skulle tro. Siden blomstermaleriet som genre så dagens lys i 1600-tallet har et af hovedformålene med at afbilde en samling af forskelligartede blomster været at afspejle alle den kendte verdens aspekter inden for værkets rammer. Med afbildninger af forskellige blomsterarter fra forskellige verdensdele og med fugle, krybdyr og insekter rummer det klassiske blomstermaleri ofte så mange referencer til sin tids kendte verdensbillede som muligt. Med sine visuelle referencer til stjerner, galakser og sorte huller på den ene side og mikrober og bakterier på den anden bliver Thierry Feuz’ værker en nutidig version af det verdenssamlende kunstværk, der bliver et mikrokosmos, der afspejler det store makrokosmos’ mangfoldige helhed.
Thierry Feuz er således en kunstner, der formår at forene det visuelt spektakulære og det rige indhold. Her er ikke tale om tomme formale øvelser, der alene beskæftiger sig med det rent visuelle. I stedet er Thierry Feuz’ værker både visuelt innovative med deres kombination af det blanke og polerede og det vilde og der belønner beskueren med et utal af betydningslag.
1260 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 15:00 - 18:00
Torsdag: 15:00 - 18:00
Fredag: 15:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: Lukket