To Steder

28 apr - 14 maj 2017

ANA præsenterer den dobbelte lys-installation TO STEDER af den anderkendte lys-kunstner Viera Collaro. Sammen med sine to værksteds-kollegaer Merete Barker og Eva Örhling har hun skabt to stedsspecifikke lys-værker – Strålen til Astrid Noacks Atelier og “Vingen” til hendes eget værksted i Vermundsgade, hvor det kan opleves sammen med nye værker af Merete Barker og Eva Örhling. 

Viera Collaro: Strålen, 2017. Pressefoto

ANA og værkstedet i Vermundsgade ligger tæt på hinanden, begge placeret blandt små værksteder på Ydre Nørrebro. De er en del af et tidligere småindustriområde der i øjeblikket er i forandring til fordel for nyt større byggeri. Dobbeltudstillingen TO STEDER omhandler den kunstneriske proces, og understreger den energi og stemning der befinder sig i og imellem de to arbejdsrum. Lyset er forbindelsen. Med til udstillingen hører en kort kunstrute mellem de to steder, der går forbi andre kunstværker i kvarteret.

Viera Collaro: Strålen, 2017. Pressefoto

Viera Collaro er kendt for sine mange rum- og lysinstallationer i det offentlige rum. Eksempler er Sillebroen i Frederikssund, værkerne til Københavns Universitet Amager, til DTU i Lundtofte, til Randers Kulturhus, til Nobelparken i Aarhus samt til flere plejehjem og institutioner rundt om i Danmark.

Synkron fernisering
Fredag 28. april kl. 17 – 20
Der serveres delikatesser fra ‘den tyrkiske bager’ på Ydre Nørrebro.
Øl, vin og vand kan købes.

Åbningstider 
Fredag 15 – 18
Lørdag og søndag 14 – 17

Adresser
Astrid Noacks Atelier, Rådmandsgade 34
&
Værkstedet, Vermundsgade 11, 1. sal

Viera Collaro. Født 1946 i Bratislava. Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1975.

Merete Barker. Født 1944 i Birkerød. Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1966-73.

Eva Öhrling. Født i Högestad. Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1973-1977.

Kilde: Astrid Noacks Atelier

Adresse
Astrid Noacks AtelierRådmandsgade 34
2200 København N

Åbningstider
tors-lør 14-17

Entre pris
Gratis entré