Trine Bork: RUM SØ

Gardiner i bevægelse indrammer udsigten til et bjerg i horisonten. Bjerget gør entré i vinduesrammen, det ER hele udsigten, insisterende i sin tilstedeværelse. Vinduesrammen bliver altomfattende og en spejling af beskuerens, Borks, indre univers. Her hersker en uro, hvor bjerget som motiv forvrænges som i en luftspejling eller i en brydning af lys. Nu er der ingen grænser for, hvad form bjerget kan tage. Som det åbne hav er det indre univers grænseløst.

RUM SØ er et totalværk bestående af draperede tekstiler, malerier samt papirværker med tusch og pastel. Ligesom et koralrev består af adskillige former og farver og i alverdens størrelser, udfoldes der i udstillingen en motivverden og tematikker, der spænder fra det nære, personlige perspektiv til et makroperspektiv med input fra den aktuelle klimakrise.

I Borks værker bliver udsigten til bjerget et symbol på den ventesorg, hun oplever som pårørende til et nærtstående familiemedlem med en progressiv
kronisk sygdom, Parkinsons. Ventesorgen bliver en faktor, der hver dag skal bestiges, når man lever med visheden om, at ens kære kun bliver ringere for hver dag, der går.

I RUM SØ kommer det absurde i at grine sig gennem sorgen og sygdommen til udtryk gennem bjergets transformationer, hvor både bjerget som et overdådigt flerbrystet bryst og gardinkanter med sylespidse negle udfolder sig. Humor og absurditet bliver en måde at rumme den uvisse fremtid på, en art hengivelse til og tilgivelse af livets ukendte faktorer. Som stenen betragtet i dyb tid, over millioner af år, bliver ventesorgen gennem humor i nuet også et blødt materiale, som man kan forme efter egen vilje.

Gennem et kalejdoskop af farver og motiver, undersøger RUM SØ på samme vis muligheden af i kunsten at vende et onde til et gode; om kunsten kan forløse eller i bedste fald mildne en dyb sorg gennem nye opbyggelige, omend absurde, perspektiver?