Ung dansk fotografi ’22
5 nov - 18 dec 2022Fotografisk Center præsenterer den årligt tilbagevendende udstilling Ung dansk fotografi, der siden 1998 har givet et kvalificeret bud på nye talenter og tendenser på den danske fotokunstscene. Årets udstilling rejser bl.a. spørgsmål om, hvorvidt vi overhovedet kan forstå verden uden fotografiet? Og hvor kan vi skjule os i en verden fuld af kameraer? Årets deltagende […]
Fotografisk Center præsenterer den årligt tilbagevendende udstilling Ung dansk fotografi, der siden 1998 har givet et kvalificeret bud på nye talenter og tendenser på den danske fotokunstscene. Årets udstilling rejser bl.a. spørgsmål om, hvorvidt vi overhovedet kan forstå verden uden fotografiet? Og hvor kan vi skjule os i en verden fuld af kameraer? Årets deltagende […]
info
Fotografisk Center præsenterer den årligt tilbagevendende udstilling Ung dansk fotografi, der siden 1998 har givet et kvalificeret bud på nye talenter og tendenser på den danske fotokunstscene. Årets udstilling rejser bl.a. spørgsmål om, hvorvidt vi overhovedet kan forstå verden uden fotografiet? Og hvor kan vi skjule os i en verden fuld af kameraer? Årets deltagende kunstnere er Aysha Amin, Ida Dorthea Thorrud, Jupiter Child, Mike Spooner og Nina Sikkersoq. Udstillingen er kurateret af Mathias Kryger.
Ung dansk fotografi ’22 undersøger og rejser spørgsmål om kamerateknologien og dens betydning for vores liv. Hvad betyder det, at vi har et kamera i lommen og i hånden i alle vores vågne (og måske også sovende) timer? Og hvem kigger egentlig på hvem i et overvågningssamfund og på de sociale medier? Kan vi overhovedet tale om grænser mellem dokumentation, fiktion og performance i dag, hvor kameraet er allestedsnærværende 24 timer i døgnet – i din lomme og på gaden?
Mellem dokumentation og performance
Kunstnerne på dette års udgave af Ung dansk fotografi vender kameraet væk fra sig selv og tager fotografiets teknologi ud af hænderne på de kontrollerende, overvågende instanser i samfundet.
Kameraet, hvor direkte eller indirekte det end er i værkerne, bliver et redskab til undersøgelse af noget der kunne være virkeligheden anno 2022: At der måske ikke findes nogen decideret grænse mellem dokumentation og performance.
De deltagende kunstnere anvender på forskellig vis kameraet eller allerede eksisterende fotografier og arkivmateriale til at undersøge og skildre virkeligheden med udgangspunkt i deres egne personlige relationer og private sfærer som i de intime portrætter af Ida Dorthea Thorruds såkaldte muse, Lully. Eller med udgangspunkt i emner som samfund, historie og kultur. Som når Jupiter Child anvender et arkivmateriale af pressebilleder fra blandt andet borgerkrigen i Mozambique, landet som kunstneren er født i. Og når Aysha Amin tager udgangspunkt i nedrivningen af lejlighedskomplekser i Gellerup og spørger til solidaritet i samfundet.
Sammen understreger udstillingens værker at det, i en tid hvor kameraet er allestedsnærværende, måske er vigtigere end nogensinde at tage kærligt og kunstnerisk ejerskab over det fotografiske billede.
Udstillingen er kurateret af Mathias Kryger.
Kilde: Fotografisk Center
1699 København V
Tirsdag: 12:00 - 18:00
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 20:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00
Studerende, unge u. 18, grupper (min. 5 personer) & pensionister: 20 kr.
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja