Vivian Maier

Vivian Maier (1926-2009) arbejdede i 40 år som barnepige, men havde en særlig evne til at indfange øjeblikkets essens med et kamera. Hun lovprises i dag på linje med andre ikoniske street-fotografer fra det 20. århundrede som Cartier-Bresson, Diane Arbus, Robert Frank og Garry Winogrand.

På Kunsten Museum of Modern Art Aalborg kan man fra den 19. juni opleve omkring 150 af Vivian Maiers værker i både sort-hvid og farve, overvejende taget på gaden i New York og Chicago i de tidlige 1950'ere og frem til slutningen af 1970'erne. Samtidig kan man opleve et udvalg af Maiers kortfilm.

"Maiers fotografier betragtes som ’edgy’, dystre, men også lette og legende – samtidig med at de afslører en empatisk forbindelse til værkernes hovedpersoner. Hendes kompositioner og eksperimenter tyder på, at hun var interesseret i fotografiet som form, snarere end de portrætterede fortællinger", fortæller Caroline Nymark Zachariassen, chefkurator på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg.

Fangede afgørende øjeblikke fra gadernes teater
Vivian Maier (1926-2009) kom til verden i New York-bydelen Bronx, med en fransk mor og en østrigsk-ungarsk far. Hun tilbragte det meste af sin ungdom i Frankrig, men vendte i 1951 tilbage til USA, hvor hun arbejdede som barnepige og plejer i over 40 år.

I sine ferier rejste hun til bl.a. Sydamerika, Mellemøsten og Asien, mens fritiden i dagligdagen blev brugt på at udforske den by, hvor hun boede og arbejdede – bl.a. New York og Chicago.

"Gaderne var hendes teater, hvor hun iagttog, engagerede sig i og fotograferede folk og forbipasserende med sit Rolleiflex-kamera. Hun er i dag kendt for sin evne til at indfange det, som den franske fotograf Cartier-Bresson kaldte ”det afgørende øjeblik”. Maiers fotografier og kortfilm var yderst eksperimenterende og betragtes som moderne for deres tid – selvom de blev opdaget meget senere", påpeger Anne Morin, kurator på udstillingen og direktør hos diChroma Photography in Madrid, som Kunsten Museum of Modern Art Aalborg har lavet udstillingen i tæt samarbejde med.

Udstillingen omformulerer den kunstneriske kanon
Barnepigen, der tog hundredtusindvis af fotografier, blev nemlig ikke skrevet ind i historiebøgerne før efter sin død.

"Maiers værker var ukendte for offentligheden, indtil de kort efter hendes død blev bortauktioneret for at betale regninger. Køberen John Maloof lagde værkerne ud på Flickr, og efter en overvældende positiv respons lavede han i 2013 en dokumentarfilm om den hidtil ukendte fotograf, Finding Vivian Maier. Siden da er hendes værker blevet vist verden over i forskellige gruppe- og soloudstillinger", beretter Caroline Nymark Zachariassen, og fortsætter:

"Udstillingen er dermed med til at omformulere den kunstneriske kanon ved at præsentere Maiers værker, der først blev opdaget efter hendes død – men som er fundamentale bidrag til udviklingen af det 20. århundredes street-fotografi som autodidakt kvindelig kunstner", fastslår hun.

En tilværelse omgærdet af mysterier
Selvom Vivian Maier efter sin død er blevet berømt, er hendes liv fortsat omgærdet af mange mysterier.

"De, der mødte hende, opfattede hende som både excentrisk, stærk, stivsindet og udpræget intellektuel. Hun var notorisk reserveret og levede et tilsyneladende tilbagetrukket liv – og stiftede aldrig familie. Mysterierne omkring hende synes at gå igen i de gådefulde selvportrætter, hvor hun ofte kun optræder som en skygge eller et spejlbillede", beretter Anne Morin.

Kilde:
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg