YEARS: I don’t want to live, I don’t want to die

Anbefalet under Det skal du se! uge 3
Den Frie Udstillingsbygning tager hul på 2019 med kunstnergruppen og udstillingsstedet YEARS, som rykker ind i Den Frie Udstillingsbygning med udstillingen I don’t want to live, I don’t want to die. YEARS blev etableret i 2012. Med en underliggende selvironi og underfundig, teatralsk humor bliver tanker omkring kunstnerens rolle og kunstens autonomi, funktion og historie gransket grundigt. “What am I doing? Is it justifiable to even deal with the self as a thing right now? And why does this heavy pessimism come out of the beautiful?” spørger The Pathetic Artist, som er én af de mange talende figurer, der optræder i udstillingen. En anden gennemgående figur er Odo aka Shapeshifter, en alien der undres over og drages af menneskeheden og dets kunstarter, og som spørger sig selv: ”Is it even possible to not be alien to one another?” Ud fra en fælles oplevelse af en generel stigende forventning til kunstneren om holdningsmæssig markering og politisk deltagelse, ønsker YEARS en nuanceret diskussion – en diskussion på kunstens egen præmisser vel at mærke.

Udstillingen I don’t want to live, I don’t want to die er kollektivt skabt, og fremstår som en skarptskåret totalinstallation med lyd som et at de bærende elementer. Værk og formidling synes at smelte sammen i et slags gensidigt afhængighedsforhold på en måde som kendetegner YEARS’ særlige greb og tilgang til kunstnerisk produktion.

YEARS vil med udstillingen sammensætte et broget, flersporet og ikke-lineært forløb af handlingsbaserede tråde. Overvejelser om hvad det vil sige at skabe noget, om det at være en del af parnasset eller på vej, flettes på sindrig vis sammen med historier om en far, som koger æg i en elkedel og eksperimentet med Schrödingers kat, for blot at nævne et par stykker. Udstillingens hovedroller er talende senge, der fremfører monologer og dialoger og til tider bryder ud i flerstemmigt korsang. Sengene optræder som en slags formidlere eller aktører, der på én og samme tid angiver udstillingens flow og fungerer som en integreret del af selve værket. Udstillingens fortælleform og struktur bygger på inspiration hentet fra den græske tragedies fem scener. Udstillingsrummene er opdelt i forskellige stadier, fra den skumfødte venus, begyndelsen, fødslen og skabelsesprocessen, gennem tvivl og ambivalens til anerkendende forløsning og/eller fald.

Kilde: Den Frie Udstillingsbygning