
Marie Rud Rosenzweig
Marie Rud Rosenzweig (f. 1991, Danmark)
Portræt af Marie Rud Rosenzweig. Foto: Josefine Seifert
Del
Kunstner
Om
Uddannet ved Universitet der Künste Berlin i 2016
Indstillet til Schulz-Stübner-Preis i 2015
Marie Rud Rosenzweig (f. 1991, Danmark) er uddannet med en MFA fra Det Fynske Kunstakademi, Odense; Univärsitet der Künste, Berlin og Kunstakademie Düsseldorf. Hun arbejder med forskellige medier, herunder maleri, installation, fotografi, tegning og tekst. Rosenzweig er inspireret af science fiction, eventyr, popkultur samt mennesker og ting fra hendes egen private sfære. Gennem en formalistisk undersøgelse af figur og motiv, skifter fokus i hendes værker fra den menneskelige oplevelse af tingene over til tingene selv.
Rosenzweig har udstillet solo på Market Art Fair (2025); Kunstforeningen Gl. Strand, København (2023); M100, Odense (2023); Baggaarden, København (2020); Alice Folker Gallery, København (2024 + 2019) og FAA Room, Odense (2018). Hendes tidligere duo og gruppeudstillinger omfatter udstillinger på Cassius & Co, London (2024); Golsa Gallery, Oslo (2023); Mamoth Gallery, London (2023); Rundetårn, København (2022) samt Kunst im Hafen, Düsseldorf (2021).
I 2023 modtog hun Danmarks største pris for kunstmalere under 50 år, Jens Søndergaard og Hustrus Mindelegat på SMK. Hendes værker er at finde i flere offentlige samlinger, herunder hos Folketinget, Ny Carlsbergfondet og Statens Kunstfond.
Kilde: Alice Folker Gallery
Relaterede events
Relaterede artikler