100 år efter fontænen
I 1917 flyttede Marcel Duchamp et helt almindeligt pissoir ind i på kunstmuseet og satte dermed kunstbegrebet over styr. Hundredåret for den handling fejres på Vestjyllands Kunstpavillon med værker af fire samtidskunstnere. Vi bringer her en billedserie fra udstillingen Fontaine.

Duchamps ikoniske værk Fontaine fra 1917 kom til at afføde begrebet ‘readymade’ om de hverdagsobjekter, der blev flyttet fra deres oprindelige omgivelser ind i en kunstnerisk ramme og dermed gentænkt på ny. Kunstopfattelsen blev omvæltet, idet alt i princippet nu kunne sættes ind i en kunstnerisk ramme og kaldes for kunst.
Det er en diskussion, der stadig er aktuel den dag i dag, og på Vestjyllands Kunstpavillon tages readymade-begrebet op til revision.
Til gruppeudstillingen Fontaine er fire danske billedkunstnere, Kristoffer Akselbo, Luise Sejersen, Lise Skou og Anders Visti, blevet inviteret til at give deres bud på readymades. Værkerne går dog i mere teknologisk dialog med konceptkunsten end Duchamps og berører områder lige fra det økonomiske, politiske og processuelle til det intime.
Eksempelvis har Kristoffer Akselbos værk DIY (Do It Yourself) taget readymaden til sit yderste ved at fremvise komponenterne til en bombe. Lise Skous Who Cooked Adam Smiths Dinner? stiller kritiske spørgsmål til vores gængse opfattelse af det økonomiske system, men Luise Sejersen har været en tur på skønhedssalon for at lave sit værk Divine Light Gel, der kredser om guld, tro og materiel skønhed. Anders Vistis værk The List kobler frygt og menneskepsyke med basale komputationelle æstetikker.
Vestjyllands Kunstpavillon har i forbindelse med udstillingen samarbejdet med lokale virksomheder i Videbæk.
Kilde: Vestjyllands Kunstpavillon
Fontaine kan ses på Vestjyllands Kunstpavillon frem til den 5. november. Se billeder fra udstillingen herunder: