Afgangsundersøgelser

Kunst på egne præmisser
Et nyt kuld af kunstnere springer i disse dage ud fra Det Jyske Kunstakademi. Resultatet er en udstilling med stor spændvidde og plads til, at den enkelte får etableret et selvstændigt univers. Det er derfor også en udstilling uden nogen åbenlys og entydig fællesnævner – det skulle da lige være den, at udstillerne først og fremmest opfatter kunsten som et undersøgelsesrum.

Nysgerrig ledetråd
Det ses, når Flemming Rolighed i en spektakulær visning af en overvældende mængde enlige handsker på en gang undersøger individualitet og genvordighederne ved at finde den rette partner til parforholdet. Eller når Majbrit Jensen i sin fotoserie undersøger rummene i et hjem og hvilke mangfoldige betydninger møblementet, indretningen og vægudsmykningen har.

Spørgehjørnet
Mange af udstillingens værker stiller flere spørgsmål, end de giver svar, og i den sammenhæng er følgende udtalelse af Kari-Mette Josefsen hentet fra udstillingens katalog symptomatisk: ”Jeg arbejder ud fra de steder, hvor jeg bliver forbløffet eller ikke forstår hvad der er på færde”. Hendes lyd- og videoinstallation er netop et regulært forskningsprojekt, der kredser om, hvordan spørgsmål – og måden de stilles på – allerede på forhånd sætter begrænsninger for de svar, der kan gives.

Socialt samvær
Henrik Busk kommer med en kakofonisk ophobning af tidligere projekter og med udstrakt brug af det forhåndenværende søms princip. Vi kan surfe rundt i kunstnerens uhøjtidelige, udadvendte projekter, så som oprettelsen af ‘Fristedspartiet’ til kommunalvalget, en badstue og en brugerstyret kunstudstilling. Busk interesserer sig for relationer mellem mennesker i antiautoritære fællesskaber og er på ingen måder på afstand af sit forskningsfelt.

Kunstens camouflerede krig?
I stærk kontrast til denne gør-det-selv-standart har Michael Madsen skabt sit helt eget rensede undersøgelsesrum i udstillingen. I et kridhvidt indelukke finder man en næsten færdiggjort model af en tank med værktøjet liggende parat rundtom. En opfordring til publikum om at gøre arbejdet færdigt? Eller et spørgsmål om kunstnerens vilkår i den (krigs)zone, der også kaldes den hvide kube – gallerirummet?

Ingen regel uden undtagelse
Der er dog en enkelt kunstner, der bryder ud af undersøgelsestilstanden og leverer et hårdtslående statement. Firoozeh Bazrafkans værk Den hellige lov er todelt og består dels af en kritisk tekst om lovgivning i Iran, dels af en gaffeltruck placeret udenfor udstillingsbygningen. Men hvor er koblingen mellem en gaffeltruck og en domspraksis, der blandt andet takserer fornærmelser mod statslederen og homoseksualitet med døden? Mon ikke Bazrafkans grumme pointe er den, at hængning i Iran foregår ved at ofret hejses op i en kran eller en gaffeltruck.