Anerkendelsens ro til fordybelse

Kometkarriere i udlandet
De fleste danske kunstnere starter karrieren herhjemme, og vinder senere, hvis heldet er med dem, berømmelse i den store verden. For Simon Dybbroe Møller er det sket lige omvendt.

Dybbroe Møller flyttede til Düsseldorf i 1999 efter at have færdiggjort en kunstfotografisk uddannelse på k.u.b.a. skolen i København. Efter 2 år på Düsseldorfs Kunstakademi færdiggjorde han sin uddannelse på Kunstakademiet i Frankfurt. Allerede før gradueringen havde han imidlertid skabt sig et navn i store dele af Tyskland og havde fast tilknytning til Galleri Kamm i Berlin, hvor han i 2004 blev hædret med en førstepris for bedste Freestyle-stand ved det anerkendte Artforum Berlin.

I 2006 blev han udvalgt til at lave en separatudstilling til Art Basel, og siden har han vundet adskillige internationale priser samt stipendier og optræder i dag i en lang række betydningsfulde udgivelser om samtidskunstnere.

New York, Berlin, Milano og Humlebæk…
“Det treårige arbejdsstipendium betyder enormt meget. Jeg har nu en chance for at få arbejdsro – og selvfølgelig giver det en meget større økonomisk frihed. Jeg er jo ikke i samme grad afhængig af at sælge mine værker for at få råd til at realisere noget nyt. Nu kan jeg uden alt for stor nervøsitet kaste mig over nogle meget arbejdsintensive og ikke helt billige projekter, jeg har planlagt for det næste års tid,” siger en glad Dybbroe Møller, der for øjeblikket er i New York i forbindelse med sin og Bernd Ribbecks udstilling Here we stand, lost in wonder.

Om stipendiet betyder, at vi får en chance for at komme tættere på Dybbroe Møllers kunst herhjemme i Danmark, er endnu usikkert på trods af viljen fra kunstnerens side: “Jeg er ved at flytte til Berlin igen, men jeg håber nu at blive ved med at være på farten. Om man kommer til at se mere til mig i Danmark, det ligger jo ikke kun i mine hænder, men kommer også an på, om jeg bliver inviteret til at lave noget i DK."

For den helt nære fremtid peger planerne imidlertid mod det italienske, nærmere betegnet Milano, men med afsæt i noget så dansk som Humlebæk: “Lige nu arbejder jeg på et værk til en soloudstilling i galleri Francesca Minini i Milano med titlen Curtain for Louisiana (No More Moore).”

På sin vis en gammeldags kunstner
Ovennævnte værk er en slet skjult kommentar til et tema, der synes centralt for Dybbroe Møllers virke. Nemlig muligheden for at skabe noget nyt gennem mislæsning eller i dette tilfælde (en hypotetisk) eksklusion af den gældende kanon frem for altid at tage udgangspunkt i allerede cementerede læsninger af kunsthistorien.

”Når jeg laver kunst, så producerer jeg betydninger. Og det er klart, at jeg er interesseret i at sætte noget i verden, der ikke bare lægger sig i forlængelse af allerede kanoniserede forestillinger. Det betyder dog ikke, at man kan sidestille resultaterne med holdningerne. Det er snarere således, at jeg snubler over små logikker, sproglige eller visuelle, der på et sådant helt hermetisk plan fungerer eller er overbevisende. På den vis er jeg en totalt gammeldags kunstner og egentlig ret tæt på den her ide om billedhuggeren, der blotlægger en figur, stenen allerede besidder. Jeg lader tingene tale til mig,” slutter Dybbroe Møller fra en af Manhattans tagterrasser.

Og Simon Dybbroe Møller formår at præsentere sit materiale i et dæmpet poetisk sprog, der aldrig bliver prætentiøst eller belærende, men i langt højere grad fascinerer og vækker beskuerens interesse for materialet.

Denne evne har ikke alene begejstret publikum, anmeldere og gallerister verden over, men giver også genklang i begrundelsen fra statens kunstfond for tildelingen af stipendiatet:
”Simon Dybbroe Møller artikulerer sig flerstemmigt i dialog med sig selv, hvor fatale tilfældigheder møder den absolutte utopi, og tingene iscenesættes i u-perfekte scenarier.”

Hans værker er vigtige bidrag til samtidens kunstscene, og undertegnede håber således, at det treårige arbejdslegat vil gøre hans kunst mere tilgængelig for det danske publikum også. Simon Dybbroe Møller bliver interessant at følge i forhåbentligt mange år fremover – uanset om den travle kunstner udstiller i Danmark, Berlin eller New York.