Antimaleri og impressionisme

Hvor er maleriet i Århus-området?
Udstillingen peger i mange retninger, og det er mig uklart, hvad man egentlig vil med denne udstilling. Kuratorerne har tydeligvis dyrket deres egne interesser, frem for at ville have det hele med, afspejle samtiden her og nu (mange er værkerne er årtier gamle!) eller sætte deres valg i spil med hinanden. Dermed ikke være sagt, at udstillingen er uinteressant. Det er nogle yderst uventede syn i forhold til tidens typiske maleri, der venter på udstillingen, om end værkerne nogle gange ligger på kanten af både ‘maleri’ og ‘nu’.

Clash i kælderen
Når man går ned i kælderetagen i Kunstbygningen og ovenfra har set glimt af udstillingens malerier, mødes man af en overraskelse: Store, deforme billboards delvist overmalet med grove strøg stillet ovenpå hinanden som i en blanding af pulterkammer og hærværk. Det er Jan Danebods ‘landskabsbilleder’. En voldsom start, der mere er anti-maleri, end maleri i nogenlunde normal forstand.

Forskellig indgang til maleriet
Overraskelsen bliver lige så stor, når man efterfølgende ser Erling Vendelbos diskrete abstraktioner med et nærmest impressionistisk præg. Ikke engang på Påskeudstillingen ser man sådan et stil-sammenstød! Der er også godt fyrre års aldersforskel på de to kunstnere. De er her udvalgt af henholdsvis billedkunstner Elmer og idehistoriker og kunstbogsforfatter Lars Morell. Den første er kendt for at promovere ung samtidskunst, mens Morell for eksempel har skrevet om Per Kirkeby.

For gammelt og for lidt maleri!
Der er ikke meget maleri over Elmers valg, der ud over Danebod indbefatter Anders Reventlov Larsens store vægudsmykning og Iben Toft Nørgårds kollager. Disse valg fra malerimediets absolutte periferi bekræfter ikke en tiltro til det gamle medies aktualitet og livskvalitet i Århus-området. Lars Morell har til gengæld valgt malerier med litervis af maling på – som man gjorde det i 80’erne! Jens Jørgen Boje og Jørgen Ruds krakelerede og tykt påsmurte billeder i lige dele ekspressivitet og trash-æstetik (tilsat passende punk-referencer) er ufrivillig ’80’er retro’ og alt andet end ‘nu’!

I fuld figurativitet
Udstillingens tredje kurator, Merete Sanderhoff, er projektforsker ved Statens Museum for Kunst og har skrevet bogen Sorte Billeder om oversete sider af samtidsmaleriet. Sanderhoff beskrev her malere, der arbejdede figurativt og oprigtigt med før-modernistiske former af maleriet. Det kan også siges om to af de her udvalgte kunstnere, Finn Have og Elin Engelsen.

Landskaber
Have laver landskabsbilleder i en enkel og klar stil fra specifikke lokationer i det danske landskab. Det personlige penselstrøg og den nøgterne naturafbildning mødes på en ganske frisk og eviggyldig måde. Engelsens billeder af børn i mere symbolske og ikke-stedspecifikke landskaber balancerer mellem det dybe og det banale. De er dog fint malede. Sanderhoffs sidste valg er Bettina Staulund Nielsen, der arbejder i kollageform.

Et spændende møde
Et spændende møde fra udstillingen vil jeg fremhæve: Finn Haves landskabsmaleri (hvor motiverne dog er fra Mors snarere end Århus-området) overfor Jan Danebods antimaleriske Landscape. Naturen, som trods alt er her endnu, overfor store billboards, der fylder langs vejene. Og er maleriet det ene eller det andet – vital natur eller et reklameskilt i vejkanten?