I de næste 10 dage vil kunstscenen i København og Malmø være fyldt med talks, tours, performances, udstillinger og andre events som en del af Art Matters årlige festival for samtidskunst.
Oplev kunst i en biograf foyer, i en fodboldklubs omklædningsrum og en lang række andre usædvanlige steder, når Art Matter byder på kunstfestival i København og Malmø. Formålet med den årlige festival er at gøre kunst tilgængelig for så mange mennesker som muligt. Derfor arrangerer Art Matter ture rundt i byen til fods eller på cykel, og laver en lang række arrangementer som for eksempel fester, foredrag og udstillinger for børn.
Art Matter Festival har indtil i år heddet Art Week, men er i år blevet lagt sammen med søsterprojektet Kunsten.nu, og har samtidig fået nyt navn. Art Matter Festival er et samarbejde mellem mere end 70 forskellige kunstinstitutioner, fra de store kendte som Charlottenborg, Glyptoteket og Louisiana til små. Visionære og ukendte projektrum og gallerier. Der er over 150 forskellige events fra den 23 maj til den 1. juni.
“Når kunst er bedst, rykker det lidt på vores syn på og selv og verden. Men det kan også nogle gange være utilgængeligt. Vi vil gerne hjælpe folk med at møde kunsten og kunstnerne på en god måde,” forklarer Jan Falk Borup, der er programchef hos Art Matter Festival.
Nedenfor følger et udpluk af programmet. Se de omtalte events nederst i artiklen, og klip på "festival" her på siden for at få det samlede program.
Guidede tours
Art Matter Festival arrangerer i år to guidede Art Tours rundt på den københavnske kunstscene, hvor man besøger gallerier og udstillingssteder – men også mere usædvanlige steder, som for eksempel en mikro udstilling i et vindue på Vesterbro. Den ene tour foregår på Cykel på Vesterbro, og den anden i indre by på gåben.

“Vi har lavet Art Tours i rigtig mange år efterhånden, og det er et af vores meget populære formater. Det skyldes nok at det er en ret unik oplevelse,” forklarer programchef på Art Matter Festival Jan Falk Borup
Når man har valgt en Art Tour, kan man tilmelde sig online, og så får man et mødetidspunkt og et mødested, og så er det bare at møde op. Herefter bliver man taget med rundt på en rute af en af Art Matter Festivals guides og møder udstillinger, museer og gallerier. På stederne bliver man budt indenfor at kuratorer, kunstnerne selv og andre repræsentanter, som fortæller om værker og om deres proces. Man kan stille spørgsmål og snakke med om sine oplevelser.
Få et andet blik på samfundet
Et af de vigtige formål med Art Matter Festival er at fremhæve den kunst der rykker lidt ved vores syn på os selv, og verden omkring os. Der er flere events på årets festival, som falder i den kategori.

Eksempelvis debat-arrangementet Infinite Dreams - About Money. Over tid og på tværs af geografier har penge og værdi haft forskellige systemer og antaget vidt forskellige visuelle udtryk fra porcelænssnegle til tulipanløg til nutidens kryptovaluta. Kom med til en tværfaglig samtale som forholder sig til det fælles anliggende som økonomi er, sammen med inviterede deltagere med baggrund i økonomi, filosofi, kunst og jura.
En anden dialog finder sted i Jeg ser dig, vil du se mig? som inviterer på en rejse, der udforsker oplevelser med fremmedgørelse og det at vokse op i et hvidt majoritetssamfund. Det er forsøget på at skildre erfaringer fra at vokse op mellem flere kulturer, hvor overlevelsesmekanismer indlejres i adfærden for at

tilpasse sig hvidhedens normer og kultur. Maya Ndiayes live performance, kombineret med Mathias Didias filmiske testimonials,skaber rammerne for aftenen.
Senere på ugen kan man høre om Kunstens betydning på arbejdspladsen Er du interesseret i hvordan kunsten kan ændre arbejdspladser? Så kom med til denne talk, hvor vi zoomer ind på spørgsmålet om, hvordan kunst, der er installeret eller på anden måde finder sted i arbejdsmiljøer, påvirker samarbejdsklima, mentalt helbred, arbejdsprocesser og kreativitet.

Fest med kunsten
Hvis du er til fest er der også masser af muligheder for at opleve kunsten med en drink i hånden og DJ-musik i ørerne.
Hvis du er til fest er der også masser af muligheder for at opleve kunsten med en drink i hånden og DJ-musik i ørerne.
Tag med os på en rejse gennem gaderne i Aleppo, minder og modstand i Belarus, protestmusik og meget mere, når det internationale netværk for forfulgte kunstnere, ICORN, byder til Fest for den kunstneriske frihed hos Nikolaj Kunsthal. Det bliver en storslået aften med koncerter, talks, poesi og performances i scenografi af kunsten. DJs vil lede os igennem aftenen, imens baren rykker udenfor i aftensolen.
Du kan også feste med 360-graders solnedgang fra toppen af Rundetårn tilsat drinks og DJ, når Rundetaarns Topkiosk forvandles til en hyggelig aftenbar. Denne aften står Future Female Sounds bag kurateringen af musikken og de har inviteret DJ Sofie Jacobi til at spille solen ned over byen. Publikum kan også gå på opdagelse i tårnet og den aktuelle udstilling ”Forlænget Eksponering”, der i aftenens anledning holder åbent til kl. 22.
Hop ind i tomrummet mellem virkelighed og kunstig intelligens og få twistet dit syn på verden, når FRIISLAND er vært for en AI og hip hop Art Bar. Udover en hip hop koncert kan du opleve to nye performances med Kristoffer Ørum og Linnea Langfjord.
Tag børnene med
Art Matter Festival rummer også en række arrangementer målrettet familier med børn.
Art Matter Festival rummer også en række arrangementer målrettet familier med børn.
Hver søndag fra kl. 10-13 har Folkehuset Absalon værksted med forskellige emner, hvor man enten maler, klipper og klistrer eller kreerer forskellige ting fra gang til gang. Denne gang kan I lave jeres eget kunstværk. Har I brug for inspiration er der, samtidig med værkstedet, fernisering med omkring tyve værker, lavet af en række nye, ukendte kunstnere som er blevet særligt udvalgt af Art Matter Festival. Kunstnerne vil selv være til stede og fortælle om deres arbejde.
I den digitale tidsalder kan børn og unge have brug for at møde verden gennem sanselige, fysiske oplevelser. Med pølsen som omdrejningspunkt sætter Rune Fjord og Dyssegårdsskolen emner som fødevarer og bæredygtighed til debat på en humoristisk måde, i et værk kaldet Tryk på Pølsen. Sammen med elever fra Dyssegårdsskolen omdanner kunstner Rune Fjord plantematerialer fra skolegården og de lokale køkkenmøddinger til pølser i en mangfoldighed af størrelser, former og farver. På udstillingen kan man selv prøve at dreje en pølse.
Tag familien med på Kunsthal Charlottenborg, når en af kunsthallens dygtige omvisere giver en introduktion til den anmelderroste udstilling Reincarnations of Shadows af Thao Nguyen Phan.Gennem eventyrfortællinger, litteratur, filosofi og hverdagsliv skaber den vietnamesiske kunstner drømmeagtige og poetiske fortællinger, der beskæftiger sig med presserende spørgsmål omkring hendes hjemlands historie i forhold til nutidige miljømæssige og sociale forandringer.