Art Week 2019 anbefalinger: Kan kunst gøre en forskel?

14. maj 2019

Har du fået blod på tanden efter kunst, politik og aktivisme? Her er tre bud på kunstoplevelser under Art Week, der går i kødet på sprængfarlige emner.

John Knuth, Homeless (detail), 2019 Foto: Marie Kirkegaard Gallery

Har du fået blod på tanden efter kunst, politik og aktivisme? Her er tre bud på kunstoplevelser under Art Week, der går i kødet på sprængfarlige emner.


info

Artiklen er produceret som led i et mediesamarbejde med Art Week Copenhagen.

Har du blod på tanden efter kunst, der angriber aktuelle dagsordener og går i kødet på politiske emner? Her er tre bud på kunstoplevelser under Art Week 23-26 maj.

Cisternerne
23 maj kl. 09.00 SUPERFLEX: Wake Up Call med SUPERFLEX
Stå tidligt op, træk i gummistøvlerne og kom med på guidet opdagelsesrejse ind i en mørk fremtid med udstillingen It is not the end of the world. En oversvømmelse har fundet sted, forfaldet er i gang og på rejsen ind i det ukendte vil du støde på levn fra en fjern fortid: vores egen nutid. Men fat mod! For som titlen antyder, betyder klimaændringer måske nok, at enden er nær for menneskeheden – men det er jo ikke nødvendigvis verdens ende…
Event – Wake up call med SUPERFLEX / Tilmelding via info@cisternerne.dk / Entré: 80 kr.

Astrid Noacks Atelier
25 maj kl. 14  Talk: Hannah Toticki Anbert: Tools
Vores evindelige stræben efter vækst smadrer vores klode og giver os angst, stress og depression. Men måske kunsten kan hjælpe os med at stå imod væksttænkningens ødelæggende effekt? Med sin talk og udstillingen Tools giver den politiske kunstner Hannah Toticki Anbert i hvert fald sine bud på, hvordan vi med analoge redskaber kan manøvrere i og leve med den grænseløse kultur.
Event – Talk med Hannah Toticki Anbert / Adresse: Rådmandsgade 34, København N / Entré: Gratis.

Marie Kirkegaard Gallery
24 maj kl 16-19 (Fernisering) & kl 16-17 (oplæsning med Kaspar Colling) Babylon
Fire kunstnere fra fire forskellige byer sætter på fire forskellige måder fokus på verdens metropoler og byrummets paradoksale relationer. Problematikker som bæredygtighed, vandmangel, luftforurening, indvandring, kulturelle forskelle og arrogance tages under (k)ærlig behandling i Babylon med værker af Shinya Ishida, John Knuth, Mette Vangsgaard og Anna Bak.
Fernisering og udstilling – Babylon / Udstilling fra 24 maj – 29 jun / Entré: Gratis.

Fakta

Art Week Copenhagen 23-26 maj Art Week Copenhagen er Københavns festival for billedkunst, der organiseres i tæt samarbejde med byens udstillingssteder. Programmet er spækket med udstillinger, performances, koncerter, projekter i det offentlige rum, kuratorbesøg, debatter, kunstture og meget mere.