At vende publikum ryggen

Afgang 08-udstillingen tillader sig den frækhed at være højt hævet over hensynet til publikum og kunstmarked. En sådan frækhed er ved at blive en sjældenhed inden for store dele af samtidskunsten, der ligger under for kunstmarkedets krav om salgbar kunst – ingen nævnt, ingen glemt.

Kompromisløs kunst
Frækheden hos afgangseleverne kan skyldes, at værkerne er henvendt til underviserne på akademiet og ikke til det almindelige kunstmarked og kunstpublikum. De nyudklækkede kunstnere skal endnu ikke lefle for hverken gallerierne eller publikums interesse, selv om det nok skal komme på et tidspunkt.
Kompromisløsheden er på en gang udstillingens styrke og svaghed. Den får afgangseleverne til at vise deres kunstneriske visioner hudløst og rent – respekt for det – men den får også mange af værkerne til demonstrativt at vende ryggen til beskueren.

Kritik som kunstnerisk praksis
De fleste projekter forholder sig kritisk til noget ude i verden, og derfor er de som udgangspunkt politisk engagerede. Men engagementet udmønter sig på forskellige måder. To eksempler er Firoozeh Bazrafkans Den Hellige Lov og Kari-Mette Josefsens Svar på tiltale.

Hellig lov og gaffeltruck
Den Hellige Lov står udenfor indgangen til Kunstbygningen. Værket består af tre stykker papir, der er limet op på en midlertidig plakatmur, samt en gaffeltruck. Papirerne er påtrykt en tekst på dansk, arabisk og engelsk, der beskriver de iranske domstoles brug af dødsstraf. Gaffeltrucken er formenligt en henvisning til det iranske præstestyres foretrukne henrettelsesmetode, hængning fra gaffeltruck. Men der er intet i værket, der forklarer denne betydning, og gaffeltrucken kunne lige så godt være en entrepernørmaskine på afveje som en del af et kunstværk. Sammenstillingen er så kryptisk, at publikum ikke har mulighed for at fange koblingen, hvis de ikke er velbevandret i interne iranske problemstillinger.

Politisk unuancering
I værket modstilles præstestyrets grusomheder med Irans tidligere enehersker Shahens vestligt orienterede styre, men værket undlader at nævne, at Shahen kom til magten ved et vestligt støttet kup mod en demokratisk valgt regering, og at Shahens hemmelige politi forfulgte og torturerede politiske modstandere.
Værket er en politisk statement mod præstestyret, men det er låst og har et entydigt facit = Præstestyret i Iran er dumme. Firoozeh Bazrafkans kritik peger fingre af det indlysende – som kunst betragtet er værket uden betydning, og som politisk statement er værket unuanceret og umodent.

Tiltale, men heldigvis ingen svar
Kari-Mette Josefsens Svar på tiltale er en langt mere afsøgende i sit politiske engagement, men det betyder ikke, at den er mere imødekommende overfor publikum.
Beskueren skal sætte sig ind i en overdimensioneret læsepult bygget af MDF-plader. På en skærm vises fragmentariske filmoptagelser af den helt almindelige virkelighed, og fra højtalere i kassens sider hører man diskussioner om, hvordan vi tiltaler hinanden, hvordan tiltalen positionerer os som køn, og hvordan vi gennem tiltalen bliver forbrugere og ikke borgere.

Befriende politisk usammenhæng
Det er alvorlige og interessante emner, men de undergraves på en befriende måde af værkets billedside. Man sidder i læsepulten og prøver at skabe sammenhæng mellem diskussionerne og billederne. Men der ingen sammenhæng, der er ingen mening, der er intet facit i Kari-Mette Josefsens værk. Den erkendelse kræver et meget stort arbejde fra beskuerens side, og de ubemalede MDF-plader vil holde mange på behørig afstand at værket.

Held og lykke
Hvis jeg ikke allerede har fået det gjort klart – Afgang 08 er ikke let tilgængelig. Måske er den ikke egnet til en stor offentlig udstilling, fordi den er for intern, for lukket og for uigennemtrængelig. Personligt er jeg glad for at få min nysgerrighed tilfredsstillet, hvad angår de nyuddannede kunstneres kunstneriske praksisser. Men til alle I andre, der måske bevæger jer ind og ser udstillingen, er der kun en ting at sige – Held og lykke og fortvivl ikke alt for meget, hvis I intet forstår.