Bedre end Bøf

Jensen’s Collection
De virker bekendt, de mørkegrønne bannere med den pink prisboble på kun 49 kroner, der vejrer foran Fyns Kunstmuseums historiske facade. Langsomt dæmrer det. Det er en kopi af Jensens Bøfhuses logo og reklameopsætning.

 

Museet, finkulturens højborg, er nemlig pt. invaderet af ejeren af Jensens Bøfhus’ private samling af samtidskunst, i et forsøg på at revitalisere en lettere støvet samling og åbne Hr. og Fru. Danmarks øjne op for kunsten – ny som gammel.

Gudskelov stopper ligheden med bøfhuset ved de mørkegrønne bannere! Udstillingen Øjenåbner byder nemlig på kvalitet og oplevelser for alle 49 kr. og mere til.

Sort/hvid
Ideen er sådan set ret simpel, og det samme er ophængningen. Et værk fra museets samling – markeret ved et sort skilt med titel, kunstner, årstal – sammenstilles med et værk fra Jensen’s Collection – markeret af et hvidt skilt med ditto informationer.

Sort-hvid, kører det derud af igennem museets særudstillingssale. Ingen informationstavler indikerer præcis hvilke værker i de tætpakkede rum, der hører sammen, eller hvad deres slægtskab består i. Galt eller genialt? Efter min mening det sidste.

Tænk selv!
For netop denne uvished pirrede min nysgerrighed og mit detektiv-gen, og fik mig til at vandre udstillingen tynd på kryds og tværs, for at lede efter sammenhænge, forskelle, koncepter og historier.

Hvor mine kunsthistoriker øjne normalt ville have set ismer og mine gallerist øjne ville have set potentiale (og kroner og ører) fik jeg faktisk åbnet og renset øjnene.

Gode samspil
Af de mange parringer skal her blot nævnes nogle få, som særligt fik mine tanker på gled, og hvor værkerne i særlig grad bidrog til hinanden på tværs af tid og medier.

Ensom. Titlen tilhører et mørkt billede af Kurt Trampedach fra museets samling. Ud af mørket kigger en person på dig, men du er nok på afstand til ikke at være en del af tomheden og ensomheden – heldigvis, fanger man sig selv i at tænke.

Med den tanke i baghovedet vender man sig nu mod fotografiet ved siden af: Untitled (Sleep Walker) af Gregory Crewdson. En kvinde kun iført undertøj står i nattens mulm og mørke på en græsplæne.

Igen er man som beskuer på sikker afstand. Fotografiet er taget som ud igennem et vindue. Du kigger på, mens kvinden vandrer omkring i fare for overfald og lungebetændelse. Lyset i vinduerne er tændt, så folk må være vågne, men ingen griber ind. Endnu et billede på ensomhed?

Det skønne vs. det grimme. En oldgammel modsætning som ikke destro mindre får nyt liv i sammenstillingen mellem Johannes Hoffmanns skulptur Psyke fra 1878 og Cindy Shermans fotografi fra 1994.

Her er kvinden i sin overdrevne skønhed og uskyld, med nedslået blik og blide former. En utroværdig utopi i de fleste modernes menneskers øjne.

Ved siden af ligger hun nu med spredte ben, en nøgen mannequin eller grotesk barbie dukke med hugtænder og falske bryster. Øjene er rettet mod dig, men tildækkede og man ønsker heller ikke at se dem.
To uudholdelige modpoler af “kvinden” mødes og giver stof til eftertanke.

Fin frivillig formidling
Ønsker man ikke den komplet frie associationsleg er der i de 49 kr. inkluderet et katalog, som på fin vis kan guide en igennem de mange parringer.

Kataloget skal nævnes, fordi det på absolut fornem vis balancerer faglig viden og bred formidling – en svær kunst. Selvom ophængningen er simpel, viser kataloget (og facebook siden), at udstillingen er gennemtænkt.

Med øjne så store som Manga piger
På falderebet skal der dog tilføjes et MEN. Det særlige ved Jensen´s Collection er dens overvægt af ikke-vestlig kunst. Især de assiatiske værker er de absolut mest seværdige på udstillingen, men præsentationen af dem er til tider faretruende tæt på at tage livet af museets faste samling.

I museets store sal vælter indtrykkene fra samlingen ind over en. Særligt den assiatiske “andethed” i værker som Wu Tianzhengs foto, Yue Minjuns maleri og Yoshitomo Nara + grafs installation er overvældende.

At man netop her har valgt kun at parre to af værkerne med museets samling virker underligt. I et hjørne af den store sal afgår et lille Lundstrøm og et lille Hammershøi billede effektivt ved døden kvalt af de mange højtråbende og farvestrålende værker fra Jensen’s Collection.

Ikke træt af Fyn
Når det er sagt, så var jeg for engangs skyld ikke træt af turen over Fyn og kan varmt anbefale et pitstop i Odense. Om du så vælger at slutte besøget af med en frokostbøf til 49 kr. må være op til dig selv. Jeg gjorde ikke.