Bilbombens anatomi
Walid Raad dokumenterede med sit projekt Atlas Group på CampX bilbomberne i libanesiske borgerkrige.
Walid Raad dokumenterede med sit projekt Atlas Group på CampX bilbomberne i libanesiske borgerkrige.
info
Bag projektet Atlas Group står den libanesiske kunstner Walid Raad. Atlas Group arbejder med at dokumentere og undersøge Libanons nutidige historie og tager specielt sit udgangspunkt i perioden 1975-1991, hvor Libanon var præget af borgerkrige. Projektet præsenteres i mange forskellige former og medier, blandt andet som installationer, filmvisninger og foredrag.
Performanceforedrag
Netop præsentationen af Atlas Group i foredragsform, kunne for nyligt opleves på CampX i samarbejde med U-TURN. Under titlen My Neck is Thinner Than a Hair, fortalte Walid Raad om Atlas Groups’ arbejde med at indsamle facts og undersøge omstændighederne omkring de mange bilbomber, der detonerede under borgerkrigen i Libanon.
Bilbombe i Beirut
I den store mørke teatersal på CampX sidder Walid Raad ved et bord med sin computer foran sig og et stort lærred bag sig. Efter en kort gennemgang af historien om de mange bilbomber i Libanon, fører Walid Raad, blandt andet ved hjælp af komplicerede diagrammer på storskærmen, publikum igennem begivenhederne omkring en bestemt bilbombe, der detonerede i det østlige Beirut den 21. januar 1986
Bilbombers effekt på byen
Præsentationen ligner ikke en typisk repræsentation af en krig. Men Walid Raads projekt Atlas Group synes også mere fokuseret på at undersøge den åndelige og symbolske karakter af krigen og denne aften særligt på at beskrive, hvordan de mange bilbomber påvirker byens rum og mennesker. Han fortæller selv, hvordan hans egen måde at bevæge sig rundt i byen på ændrede sig under krigen. Han forsøgte at undgå glasfacader og bestemte biler. Området omkring hjemmet blev det mest trykke, fordi her kendte man som regel ejerne til de parkerede biler.
Leg med autenticiteten
The Atlas Group er kendt for ofte at blande fiktion og virkelighed. Under performanceforedraget fortæller Walid Raad om, hvordan han i år 2005 opdagede, at noget underligt skete, når han tog billeder af forskellige dele af byen. Fyldte gader var på de fremkaldte billeder tomme og åbne butikker var lukkede. Han forklarer det med, at bilbomberne og krigene har påvirket byen.
Fiktion der belyser virkelighed
Filmen, We Can Make Rain But No One Came to Ask, vises som en del af foredraget. Et byrum, hvor en bilbombe er eksploderet, er filmet. Her fader mennesker ind og ud af billedet – og bygningerne fader frem og tilbage mellem at være billeder af arkitekturen, til at være tværsnit af bygningerne og arkitektoniske tegninger. Fiktionen er her brugt til at skildre den åndelige og symbolske effekt, krige og bilbomber har på en by. Der er sket en forskydning mellem det indvendige og udvendige, det private og det offentlige. På denne måde bruger Walid Raad et kunstnerisk greb til at skildre en grad af virkelighed, som ikke lader sig fortælle gennem facts – og fiktionen er således med til at belyse virkeligheden.