Billedserie – Birgitte Støvring og Agnete Bertram: Før Nu Tid

27. august 2025

Udstillingen Før Nu Tid er en cirkulær fortælling, hvor tid, skabelse og natur væver sig ind i hinanden.

Installationsfoto. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.

Udstillingen Før Nu Tid er en cirkulær fortælling, hvor tid, skabelse og natur væver sig ind i hinanden.

Udstillingen Før Nu Tid med værker af Birgitte Støvring og Agnete Bertram vises lige nu i Galleri Lene Bilgrav, Århus. Udstillingen er en cirkulær fortælling, hvor tid, skabelse og natur væver sig ind i hinanden. Jorden – som grundlag for liv og som konkret og symbolsk materiale – forbinder de to kunstnere med deres formødre, hvis hverdag rummede både praktisk og æstetisk plantedyrkning. Sporene af disse liv – deres hænder, rytmer og ritualer – kan fornemmes i begge kunstneres værker: i blomster til vaser, planter til farvning, og et liv levet i og med naturens cyklus.
Birgitte Støvrings værker kredser om en ny og urgammel verdensorden, hvor menneske og natur står i et ligeværdigt forhold. Hendes malerier danner et visuelt sprog, hvor figurationer og organiske former sammensmelter og spejler beskueren. Øjne træder frem i motivet og møder beskuerens blik – som for at stille det grundlæggende spørgsmål: Er det dig, der ser på værket, eller er det værket, der ser på dig?
Agnete Bertram arbejder med værker i tekstil og abstrakt maleri som et sted for undersøgelse af rytmer, materialer og bevægelse. Penselstrøget – dets retning, gentagelse og tekstur – er en kilde til fordybelse. I Før Nu Tid udforsker hun strøget både i olie på lærred og i garn, der væves og sys ind i lærredet som en konkret og taktil forlængelse af maleriet.
Kilde: Galleri Lene Bilgrav