Billedserie: owΔηiʍa station af Silas Inoue
Silas Inoue arbejder med en idiosynkratisk tilgang til naturen og mennesket – begreber, han ser som uadskillelige. Lige nu er han aktuel i Marie Kirkegaard Gallery.

owΔηiʍa station er navnet på et midlertidigt, ikke-eksisterende sted. En station, som ikke har nogen geografisk placering. Udstillingen af samme navn tematiserer over bevægelsen fra ét sted til et nyt – og om forandring som fælles præmis for alle organismer.
De fantasier, der udspiller sig i værkerne, er baseret på vekselvirkningen mellem fremtidsoptimisme og mere dystre aspekter af livets uforudsigelighed. Samtidig rummer udstillingen posthumane elementer, og tanker om de nye økologier, der vil gro ud af vores fysiske såvel som virtuelle ageren.
I Silas Inoues arbejde med tegning, skulptur og installation kombinerer han analytiske observationer af verden med intuitive og fabulerende udtryk. Han beskriver stilen som quasi-asiatisk – med reference til sin halvt østlige og halvt vestlige oprindelse.
Se billeder fra udstillingen, som kan opleves i Marie Kirkegaard Gallery frem til den 16. februar, herunder.
Kilde: Marie Kirkegaard Gallery