Bygdebørns drømme på kanten af et land

To hvide vægge med fotos af indflyvningen til Kulusukmarkerer indgangen. Kort med røde knappenåle viser, hvor på Grønlands østkystKulusuk ligger. Mellem væggene hænger grønlandske flag. Det er 100 års jubilæum.

Jeg træder over en lille sti af sten, og står midt i Kulusuks fortid, forudeligger nutiden og om hjørnet nede i enden af udstillingen er fremtiden. Steneneviser vej mellem skilte af røde rammer. Alle vægge har fotos med smilendebørneansigter, der leger, danser, tegner og tænker.

Børn som vidner
100-KULUSUK-100 er kommet til Katuaq Grønlands kulturhus i Nuuk. Det varbygdebørnenes bidrag til bygdens 100-årsjubilæum i 2009. Den er en rejse gennembørnenes drømme 100 år frem i tiden, tanker om en fortid for 100 år siden og skildringerfra deres egen nutid.

Kulusuk ligger i Østgrønland og er med sine lidt over 300indbyggere en af landets større bygder. Den har østkystens eneste lufthavn ogholder på den måde også et fast favntag i verden udenfor. Her lever mangestadig af det traditionelle fangererhverv med daglige sæljagter og fiskeri.

”Ofte bliver børn overset i jubilæumsfestligheder. Men de eren vigtig del af vores samfund, derfor er det også vigtigt, at vide hvad detænker, mener og gør. Børn tilbyder også sandheden på en måde, man ikke kan fåandre steder”, forklarer Leise Johnsen, som er kurator og initiativtager tiludstillingen. Hun bliver suppleret af udstillingens scenograf Annika Nilsson: ”Børnsorterer ikke. Voksne ville nok sortere deres viden og vælge ud, hvad de viludstille. Men børn dømmer ikke direkte om noget er godt eller skidt”.

Nutiden
I nutiden kaster en projektor billeder af nedslidte huse og skrald i langebaner op på en plastikdunk på væggen. Lidt efter afløses de af spektakulæreisfjelde og smukke sneklædte landskaber. Overfor hænger valgplakater, sombørnene har lavet i forbindelse med udstillingen. Her står bl.a.: ’Kulusuk eret meget smukt sted – flere folk skal komme og bo her. Der skal flere ting ibutikken – så vil folk blive. De voksne skal tage sig bedre af børnene – deskal stoppe med at drikke og spille. Vi må holde sammen i Kulusuk’.

“Det er ikke kunst, men en formidlingsopgave. Det erbørnenes historie, som vi er med til at fortælle, fordi de ikke selv har en reelstemme,” siger Leise Johnsen og bliver suppleret af Annika: “Et godtord for 100-KULUSUK-100 er: ’etportræt’ af en lille bygd i Østgrønland fra børnenes synsvinkel.”

Fremtiden
I fremtiden, år 2109, er det drømme, der fylder rammernes indhold. En kokosnøder fremtidsmad. Tegninger afslører drømme om en svømmehal, højhuse, ettivolicenter, en danseskole, en gul bus og et sportscenter. Det er ydmyge ogbeskedne drømme, som dog er langt fra den virkelighed børnene kender til. En aftegningerne er indrammet i et af de røde skilte, der går igen i udstillingen.Den er lavet af en dreng fra 5. klasse. Han har tegnet en flyvende supermand påvej mod en hængt mand. Nedenunder står der: “I fremtiden vil jeg væresupermand og forhindre folk i at begå selvmord.”

“Sådanne små samfund findes overalt i verden. Men flereog flere vælger at flytte til storbyen. Så selvom det at bo i en lille bygd kanhave sine fordele, kræver det en helt anden udvikling, og det er der, man ståri dag. Det gamle liv fungerer ikke rigtigt længere, men hvor skal man hen ifremtiden. Hvad skal man gøre for at overleve i de små bygder?” spørgerAnnika.

Et nyt portræt
’Look into the future’, står der på et rødt skilt med et hul på størrelse medet ansigt. Når man kigger gennem det, ses bagsiden af lågen fra en fryser, ogherpå vises udstillingens sidste slideshow. På den kolde hvide overfalde tonerkunstnerne, børnene, frem. De smiler og pjatter, arbejder på computer og sms’erpå deres mobiltelefoner. De viser neglelak frem på fingrene, og de holder digitalkameraerop.

Lige bagved afslutter en varde af sten udstillingen. Påtoppen af den står et skilt med opfordringen: “læg en besked i varden.”Hvide sedler stikker ud hele vejen rundt. På nogen er der en hilsen, enkommentar til udstillingen, et ønske for fremtiden eller blot et navn. Vardener vejviser ud af udstillingen, men den er også gemmested for begyndelsen på ethelt nyt portræt. En ny læsning af historien om Kulusuk.