Byplanlægning – skulle det være en kunst?

Kunsten i byen er et varmt emne
I samtidskunsten findes der en stærk strømning af kunstneriske tiltag, der beskæftiger sig med det urbane rum. Kunsten udmønter sig i alt fra samtalebænke, sociale happenings, opsætning af gynger, integrationsprojekter osv. Selvom disse kunstprojekter langt fra altid finder vej til avisernes kultursider og til den kunsthistoriske kanon, så synes der at være en stigende opmærksomhed omkring denne kunstpraksis. Et bevis herpå er, at kunsten i stigende grad bliver medtænkt, når byplanlæggere, embedsmænd og arkitekter snakker byfornyelse og kvarterløft.

Kunstens potentialer
Seminaret på Overgaden var foranstaltet for at diskutere denne udvikling. Dagens inspirerende eksempler på kunstens indblanding i byudvikling talte blandt andet YNKBs vedholdende arbejde for sociale og kulturelle arrangementer på Nørrebro, C.U.D.I.s anderledes integrationsprojekter i Vollsmose og Kerstin Bergendals kunstneriske strategier i Trekroner. Der var på seminaret bred enighed om, at kunsten kan noget helt særligt i byudviklingsprojekter. Kunsten er fri for økonomisk ansvar, og kunsten skal ikke tænke i forkromede planer, men stille spørgsmål og udfordre. Den risikovillighed og legesyge, der er til stede i kunsten, kan i bedste fald resultere i anderledes og kreative indgreb i byrummet.

Men kan kunsten forandre byliv og sociale strukturer?
I takt med at der er stigende opmærksomhed på kunsten i det offentlige rum, så skærpes det kritiske blik på de kunstneriske indgreb i byplanlægningen, og mange spørgsmål melder sig på banen – det viste den livlige debat på Overgaden med al tydelighed. Hvad laver kunstnere i legepladsprojekter, og er det kunst at anlægge en have? Kan kunstnere, der blander sig i byplanlægning, fastholde deres position som kunstnere, eller ender man i stedet som billig kreativ designer eller socialarbejder? Kan midlertidige kunstprojekter på længere sigt ændre sociale omgangsformer i et boligkvarter, og hvad kan kunstnere, som arkitekter ikke kan? Alle disse spørgsmål blev stillet og søgt besvaret i løbet af dagen.

Kunstneriske strategier
Seminaret åbnede afslutningsvis for en diskussion om, hvordan man metodisk bedst kan udnytte kunstens potentialer i byprojekter. Nogle mente, at kunsten bedst løfter områder ved at skabe vedvarende æstetiske fodaftryk, som kan ændre et områdes image. Andre mente, at det var når kunsten fungerer midlertidigt og dialogbaseret, at den kan virke som en katalysator for beboernes egen kreativitet og medansvar. Dertil kom flere andre positioner. Den metodiske diskussion fik den fagligt sammensatte gruppe af oplægsholdere og deltagere op af deres stole.

Optimisme
Trods nogle af debattørernes teoretiske kvaler omkring kunstnerisk integritet og uenighed om metode, så kunne man gå opløftet fra seminaret. Dagen understregede, at der i dag findes en stærk kunstnerisk vilje til at blande sig i samfundslivet og gøre godhjertede forsøg på at bringe tolerance, kreativitet og demokrati ind i byrummet.