Charterkunst

Kunstneren og turisten – to iagttagere
Kunst, der koncentrerer sig om turismens mytologi og kultur skal magte den svære kunst at blotlægge disse uden kun at fremstå bedrevidende og moraliserende overfor den evige hawaiiskjorte. Turistens billeder og beretninger tillægges jo ikke stor værdi som dybere beskrivelse af de steder og kulturer, de omhandler. Deres værdi som æstetiske eller dokumentariske billeder er ikke høj og de associeres med “turistklicheer” og stereotype billeder af det fremmede, som gerne skal leve op til turistens medbragte forestillinger.

Kunstbygningens rejse
Tourist’s Tale er en kunstudstilling, der omhandler turismen fra Spiral Jetty til Mallorca. Den er sammensat af Johanne Løgstrup og Søren Lose, der som kunstner selv har arbejdet med turistfotoet. Udstillingen viser også mestendels fotografi. Jacob Tue Larsen har taget fotos af sig selv med kameraet i strakt arm diverse steder i USA. Marc Räder har rettet linsen mod turistklassikeren Mallorca i en afbleget og ofte affolket version, mens Walter Niedermayr viser store panoramiske fotos af skisportsstedernes bjerglandskaber, der her fremstår noget mindre idylliske og afslører bjergenes karakter af kulisse for fritidsfordriv. Det vilde og sublime, som kunstnere tidligere kunne finde i disse landskaber, er forduftet og tæmmet af pister og skilifter.

Ud og se..
Rejsen kan dog også være gådefuld og svær at kortlægge. Janet Cardiff og George Bures Miller prøver at rekonstruere en rejse udfra de dias, Bures Millers bedstefar tog for årtier siden. Hermed fokuseres på, hvorledes andres rejser kan fortælles og på den personlige historie, som rejseeffekter såsom fotos kan gemme på. Rejsefotos er jo en personlig tilegnelse af det fremmede og ved at betragte en anden persons fotos kan man siges at være turist i denne persons verden.

Hvilken historie, der gemmer sig bag de identitetsskabende seværdigheder er temaet i Nanna Debois Buhls Postcards – Tivoli. Videoen tager et postkolonialistisk blik på Tivoli, hvor man ifølge videoens undersøgelse fremviste det eksotiske for at modernisere den danske bevidsthed og minde om, at man var (og er) kolonimagt. Der går dog rigeligt meget “kunstner-som-kulturforsker” i sådan en video, hvor eksperter interviewes og teser fremsættes. Historien kunne med fordel være formidlet mere ukommenteret og mindre belærende.
En noget anden sag er Tacita Deans Trying to find the Spiral Jetty, der omhandler kunstturistens forsøg på at finde det afsidesliggende land art monument Spiral Jetty i Utah. Udførelsen af denne mere selvrefleksive turismeundersøgelse er dog ikke videre brugervenlig i sin form af 27 minutters hørespil i et mørkt rum!

Hvor er grisefesten?
Befriende legende er Florian Slotawas fotos, hvor han samler et hotelværelses møbler i et hjørne og bygger hule af dem. Hotelværelsets standardiserede bo-maskine vendes på hovedet og får nyt liv i den stramme, sort-hvide fotoserie. Et originalt greb på turisme-tematikken, som resten af udstillingen måske forholder sig lidt for forventeligt, disciplineret og korrekt til.
Kunstneren er efter sin rejse i turistland blevet bekræftet i, at turist’s tales ikke er det komplette billede og i virkeligheden handler mere om dem, der fortæller dem. Værkerne handler dermed om umuligheden i at komme i kontakt med noget ægte, for det ved kunstneren i modsætning til turisten, at man ikke sådan lige kan. Der er mange fine og begavede illustrationer af dette på udstillingen, men der savnes en rigtig grisefest til at sætte liv i den kunstneriske turisme.