Dansk-tyske forbindelser ud af skabet

Hvorfor ikke?
Til spørgsmålet om hvorfor det er relevant at arrangere en dansk-tysk kunstuge i København, svarer Sabine Aichele-Elsner med et kort og kontant modspørgsmål: ”Hvorfor ikke?”

Hun driver Galerie ARTAe i Leipzig og har altid været interesseret i internationalt samarbejde. Hun mener, at det er særlig relevant at nære den kunstneriske dialog med nabolandet Danmark.
Under et besøg i København skabte hun kontakt til danske kunstnere, og i samarbejde med Warehouse9 blev kunstugen POP OUT sat i værk med udstilling og artist talks.

Sabine Aichele-Elsner mener ikke, at man kan tale om en særlig dansk eller særlig tysk stil i kunsten. Hun blev dog overrasket over at støde på flere danske kunstnere, der maler præcis som det er allermest populært hos kunstnere i Leipzig. En stil hun fører tilbage til den tyske maler Neo Rauch.

”Alle maler som Neo Rauch lige nu,” siger hun og understreger, at de kunstnere var hun ikke interesseret i at tage med på udstillingen. I stedet har hun søgt kunstnere med nogle særlige positioner, som skaber dialog.

Undersøgelse af identiteter
De værker, der vises på POP OUT, går både formmæssigt og tematisk i dialog med hinanden. Mens hun viser rundt i udstillingen peger Sabine Aichele-Elsner på undersøgelse af identiteten som den centrale problemstilling. Det sker på meget forskellig vis hos de præsenterede kunstnere.

Metulczki kredser i sine malerier om øl i alle dens afskygninger, og herunder afbilleder han gadens uønskede eksistenser. Den øldrikkende bums på bænken for eksempel.

Coco Electras malerier er fyldt med eventyrlige væsener, som er krydsninger mellem mennesker og dyr og hos Sebastian Osterhaus er menneskene oftest afbilledet i selskab med et dyr, der ifølge Sabine Aichele-Elsner siger noget om figurens karakter.

Hos Enrico Niemann er det kroppen og særligt huden, der er genstand for kunstnerisk udforskning. Sabine Aichele-Elsner forklarer, at Niemann har udviklet en særlig teknik i sine malerier på plastikfolie, der bliver bearbejdet i utallige lag.

Queer med mer’
Warehouse9 udspringer fra queermiljøet, og er som udgangspunkt en platform for live art og performance. Jørgen Callesen, der er kunstnerisk leder på stedet, forklarer, at de i samarbejdet med Sabine Aichele-Elsner er interesserede i at markere sig som et udstillingssted, der også rummer de traditionelle billedkunstmedier.

”Vi definerer ikke os selv som et teater,” forklarer han, og uddyber, at de performance-kunstnere, der præsenteres på Warehouse9, bruger kroppen som materiale i visuelle kompositioner, der på forskellig vis stiller spørgsmål til identitet. Det er den problemstilling, han genfinder i mange af værkerne på POP OUT.

Udstillingsstedet i den brune del af Kødbyen forpligter sig ikke til udelukkende at præsentere queerkunst, men Callesen forklarer, at det er vigtigt for dem at holde fast i queermiljøet som udgangspunkt, fordi der ikke er andre steder i Danmark, der har den profil.

”Vi møder også kunstnere, som ikke vil udstille på en queerplatform,” fortæller han. ”De vil ikke forbindes med queermiljøet, fordi der er nogle tabuer omkring det. Det havde Sabine ikke noget problem med, for hun forstår den underliggende problemstilling."

Berlin
Har man sagt Tyskland og kunst må man også sige Berlin. Byen har status af europæisk kunstcentrum og danske kunstnere immigrerer i stort tal til den tyske hovedstad til ærgelse for aktører på forskellige niveauer i dansk kulturpolitik. Sabine Aichele-Elsner afviser dog, at POP OUT har nogen direkte relation til den problematik.

Jørgen Callesen fortæller dog, at Berlin har været vigtig for det københavnske queermiljø. ”I Berlin har der været en åbenhed overfor det vi laver,” siger han og uddyber, at de herhjemme har måttet kæmpe hårdere for at blive accepteret som andet end bare et drag-show. ”I Berlin er der en anden formel attitude, hvor man bliver taget seriøst, men at tage de ting og præsentere dem her, er en anden stærk position,” fortsætter han.

Det vil formentlig være muligt at spore en vis berlinsk stemning i Kødbyen, når kunstugen sluttes af med en fest lørdag d. 29. Her vil Det Danske Absintselskab indvie publikum i den grønne driks lyksaligheder og skænke et glas eller to.