DCK – samtidskunst i Odense med ambitioner

Den Censurerede Kunstudstilling – DCK
Der er fire statsligt anerkendte censurerede udstillinger i Danmark. Nu har den 3 år gamle censurerede udstilling DCK i Odense også har opnået statslig anerkendelse i form af økonomisk støtte på trods af sin unge alder. aarhus.nu har sat de fire mænd bag DCK, Mikkel Larris, Morten Krogsgård, Dan Jensen og Steffen Martin i stævne til et interview.

Hvordan opstod ideen til at lave en censureret udstilling i Odense?

Morten: En gang hen på slutningen af en fest sad tre af os og snakkede lidt om, hvor elendig opbakning og interesse der egentlig var for samtidskunst i Odense. Vi planlagde derefter en stor udstilling, som desværre ikke blev realiseret.

I stedet tænkte vi, at det ville være godt med en basal ting som en censureret kunstudstilling i Odense. Jeg ved ikke lige, hvorfor det var det, vi syntes, der lige manglede mest.

Mikkel: Jeg tror, det var fordi, vi havde været utilfredse med den måde, man ansøgte på de andre censurerede udstillinger.

Hvad adskiller så DCK fra de andre censurerede udstillinger i Danmark?

Steffen: Altså, hele måden hvorpå censuren foregår, er fuldstændig anderledes fra de andre udstillinger i Danmark. Vores jury ser prospekter, hele- og halvfærdige projekter og kunstværker, hvorefter juryen så skal forestille, hvordan slutproduktet kommer til at se ud.

Mikkel: Det er også juryen, som disponerer udstillingen. Det gør de med det samme, når de har udvalgt værkerne. På denne måde håber , at udstillingen kommer til at hænge bedre sammen. Det er også noget særligt for DCK, at kunstnerne selv kommer og installerer eller hænger op – de møder hinanden.

I har fået statslig anerkendelse i form af økonomisk støtte. Hvad betyder det for jer ud over det økonomiske aspekt?

Steffen: Sejr! Det er et indspark til Odense, om at kulturen lever i bedste velgående. Det er også et HIP til resten af kunstverdenen, om at man godt kan lave noget anderledes, der virker…

Morten: For DCK betyder det, at vi har fået udstillingen placeret i den officielle kategori, hvor den hører hjemme. Det betyder en masse for vores tro på, at udstillingen DCK også er der til næste år.

De censurerede udstillinger var før i tiden stedet, hvor mange kunstnere debuterede. Men i dag findes der andre måder for en ung kunstner at blive anerkendt. Er de censurerede udstillinger ikke passé?

Morten: Vi tror, at der i en moderniseret form stadig er et behov for at have en udstillingsform, hvor det er kunstnere, der kommer med nogle bud på, hvad der skal vises og fortjener at blive set.

Desuden ser det ud til, at publikum er ret glade for censurerede kunstudstillinger. Man må ikke overse denne mulighed for at mobilisere borgernes interesse for kunst.

Dan: Nej, for en god kunstudstilling kan aldrig værre passé.

Steffen: Det mener jeg bestemt heller ikke. Det er stadig en metode, man kan bruge for at komme videre til etablerede gallerier, med på udstillinger og blive set.

Mikkel: Det er ikke fordi de kunstnere, vi har med, som sådan debuterer, men mange af dem er autodidakte og har svært ved at komme igennem til kunstscenen. På de censurerede udstillinger føler de, at de har en chance. Og det udvider i alle tilfælde deres kunstnetværk på en god måde. Men der skal selvfølgelig så meget andet til for at blive anerkendt.

Desuden er censurerede udstillinger et godt udgangspunkt for debat om samtidskunst. For hvad afspejler udvælgelsen, og hvorfor kom det med og mit eget ikke?

Som noget særlig har I en speciel pris, som bliver uddelt af juryen. Hvad er tanken bag denne pris?

Mikkel: Vi bruger det på den ene side som en del af PR arbejdet, mens det på den anden side, forhåbentlig, er med til at tiltrække gode ansøgere. Det er også en fin måde igen at få lidt mere fokus på debatten om, hvad der gør kunst god. Vi ville gerne kunne uddele flere priser og håber for eksempel på at kunne finde en erhvervssponsor, som vil stå for en pris.

Udover at arrangere DCK, er flere af jer også involveret i andre projekter såsom Outsize og Days of Art and Love. Kan I bare ikke få nok samtidskunst i Odense?

Steffen: NEJ! Vi kører alle projekter, der går ud over normalen i Odense og Fyn. Til september åbner der desuden et nyt galleri i Odense, der satser på samtidskunsten, med yngre danske og internationale kunstnere, der tør noget nyt indenfor maleri, tegning og installationer.

Dan: Jeg kan aldrig få nok samtidskunst. Lige meget hvor det er fra.

Mikkel: Vi forsøger at få kunstmiljøet til at leve. I Odense er kunstscenen ikke så stor, selv om der er mange kunstnere på Fyn. Vi har lyst til at være aktive og udstille og lave projekter, men hvis ikke vi gør det, selv sker der ikke noget. Vi er langt fra at have nok samtidskunst her!