“De lokale skal føle sig som medejere, ikke som fyld”
Andromeda 8220 er en kunst- og kulturplatform i Aarhus, som både arbejder aktivistisk, kuratorisk og kollaborativt. Vi har mødt Aysha Amin til en samtale om projektlandskaber, gentrificering og samarbejder fra det lokale til det globale.
Andromeda 8220 er en kunst- og kulturplatform i Aarhus, som både arbejder aktivistisk, kuratorisk og kollaborativt. Vi har mødt Aysha Amin til en samtale om projektlandskaber, gentrificering og samarbejder fra det lokale til det globale.
info
Andromeda 8220 er en kunst- og kulturplatform i Aarhus, som både arbejder aktivistisk, kuratorisk og kollaborativt. Vi har mødt Aysha Amin til en samtale om projektlandskaber, gentrificering og samarbejder fra det lokale til det globale.
Jeg har opsøgt Andromeda 8220 – en lokalt forankret kunst- og kulturplatform i Gellerup i Aarhus, som bruger forskellige tilgange til at undersøge lokalt og globalt relevante samfundsmæssige spørgsmål, blandt andet kunstudstillinger, filmvisninger, talks og samtalemiddage.
Andromeda fokuserer ikke på et bestemt medium og forsøger ikke at være en ‘white cube’, hvor værker skal stå for sig selv til individuel beskuelse. De faciliterer aktive, teoretiske, politiske og personlige diskussioner omkring kunsten, hvad enten det er en film, en performance, en oplæsning eller en middag.
Værker er ikke privilegerede over den efterfølgende diskussion, og det omvendte er heller ikke tilfældet. De er lige vigtige dele af det samlede mål – at belyse et emne i fællesskab fra mange vinkler.
Gentrificering og lokal forankring
“Vi har et akupunktur-nysgerrigt blik. Vi finder et lokalt-globalt relevant punkt at analysere, og bruger så forskellige medier og tilgange til at formidle det. Meget af det vi arbejder med nu, fokuserer på den diskurs der er omkring boligpolitik, gentrificering og minoritetsrepræsentation”, siger Aysha Amin, der var med til at starte Andromeda i 2017.
Diskursen hun henviser til har omgivet Gellerupparken og Toveshøj, men også mange andre almene boligområder i Danmark. I Gellerup er en del bygninger blandt andet revet ned som en del af helhedsplanen, og der har været en del utilfredshed fra beboere, der føler sig overhørt og underprioriterede i den store vision for fremtiden. Gentrificering er et af de emner Andromeda har arbejdet en del med, og samarbejdet med andre om.
“Vi kalder for det meste os selv en kunst- og kulturplatform. Vi bruger også ordet ‘galleri’, men vi er bevidste om hvornår vi bruger det, for hvis man siger ‘Kunst’ eller ‘Galleri’ i udsatte områder, så bliver området ofte hurtigere gentrificeret. Man kan jo næsten ikke undgå det, for det er sådan byer udvikles. Når nogen laver noget pænt bliver området attraktivt. Derfor er det så vigtigt for os, at vi går ud fra den lokale interesse, og ikke kun bringer en masse ind ‘udefra’, som kommer og overtager bydelen”, siger Amin.
Projektlandskabet Gellerup
Aysha Amin er født og opvokset i Gellerup, og hun bor der endnu. Hun har siden hun var 16 år været ‘aktiv i området’, og på den måde set hvordan kunst- og kulturindsatser tit følger det samme mønster:
“Allerede dengang lagde jeg mærke til, at det var et projektlandskab herude – alt kørte på projektbasis. Et til to års projekter, som så skulle lukkes ned og evalueres. Jeg har tit været med til nogle fede ting, men pludselig sluttede det, fordi personen skulle videre. Alt gik hurtigt, men det var som om, der ikke var noget, der ændrede sig i området. Der var en stemning af, at det skal gå hurtigt, og der skal nogle tal på. Det bliver meget målstyret og midlertidigt på en ubehagelig måde. Der er initiativer herude, som er lokalt forankrede, men de er også kraftigt støttede af kommunen og har fokus på integration og det kriminalpræventive – det er “problemprojekter””, forklarer Amin og fortsætter:
“Jeg ville gerne lave noget, der satte sig i området, og som ikke bare var et ‘projekt’, men noget der er kommet af området for at blive i området, og som ikke er problembaseret. Jeg tror ikke, det giver en god start, hvis dem der deltager i noget føler, at det, de deltager i, kun findes, fordi de eller deres område er et ‘problem’”, siger hun og tilføjer, at hun ikke ønsker, at Andromeda skal opfattes som et integrationsinitiativ.
Det lokale og det globale
Andromeda er særlig fokuseret på, hvad der rører sig præcis der, hvor de er, men de samme problematikker omkring gentrificering af boligområder og minoritetsrepræsentation gør sig gældende mange andre steder i verden. Derfor lægger de også tråde ud. Men det er hele tiden spændet mellem det lokale og globale, som Aysha Amin gentager gennem vores samtale.
“I Gellerup er der 80 forskellige nationaliteter, så det er et meget globalt område. Derfor er det også underligt, at man siger, man vil gøre Gellerup til en mangfoldig bydel – det er jo allerede så mangfoldigt”, siger hun, og understreger, at der også bor en del danskere, der ikke har indvandrerbaggrund i Gellerup.
Samarbejder der giver mening
Andromeda arbejder på den måde altid internationalt, interkulturelt og globalt – selv når de arbejder lokalt. De er derudover blevet vist i Den Amerikanske Pavillon under Venedigs Arkitekturbiennale, skriver artikler til det franske (engelsksprogede) magasin for steder og kroppe The Funambulist, og samarbejder aktivt med Lause i Berlin, som også har været truet af gentrificering. Desuden har de lokalt i Aarhus samarbejdet med festivalen Gender Blender, Aarhus Architecture Festival, Aarhus Volume, ARoS, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Kvindemuseet.
“Det er vigtigt for os, at vi bevarer vores agens i samarbejderne. Det handler bare om at samarbejde, når det giver mening. Vi prøver på ikke at isolere os, men det er komplekst.”
Kompleksiteten ligger altså i ikke at lukke sig om sig selv, men samtidig holde sig lokalt forankret, relevant for lokalområdet, og ikke at blive overrumplet af ens større, mere etablerede samarbejdspartnere.
Andromeda havde sidste år besøg af forskeren Peter Hervik fra Aalborg Universitet, som præsenterede sin bog Racialization, Racism and Anti-racism in Nordic Countries (2018, Palgrave Macmillan). Præsentationen fulgtes op af en fælles, og ifølge Aysha, meget følelsesladet diskussion om racisme i Danmark og norden.
“Det er sådan nogle ting, jeg rigtig godt kan lide, og som vi prøver at få til at ske. Vi vil være et rum, der tager et samfundsaktuelt emne op – og så snakker vi om det gennem, eller med udgangspunkt i, forskellige medier, værker eller formater.”
Social og kulturel bæredygtighed
Hvad er så potentialerne ved at være så lokalt forankrede – at følge temaer, der er relevante for de lokale frem for at følge den generelle stemning i kunstverdenen?
“Det er socialt og kulturelt bæredygtigt i lokalområdet, og det viser dem, der bor her, at de sagtens kan starte noget selv – man skal bare lige lære, hvordan man gør. Man behøver ikke altid gå hen og spørge en projektleder, om man må være med. Jeg tror, det er sundt for lokalområdet at se lokale initiativer. Repræsentation er så vigtigt. De lokale skal føle sig som medejere, ikke som fyld”.