Dekonstruktiv samler udstiller på Venedig Biennalen

Hun er relativt ukendt i dansk sammenhæng men blandt en generation af yngre kunstnere, der de seneste år har markeret sig på den internationale scene.

Elena Damiani er uddannet dels i hjemlandet Peru dels i London, er dansk gift og nu bosat i København. I år er hun udvalgt til Venedig Biennalens hovedudstilling, som kurator Okwui Envezor har givet titlen All The Worlds Futures.

Damianis arbejde spænder over collage, skulptur, video og installation, og igennem disse medier undersøger hun erindringens rolle i forståelsen af nutiden, samt strømmen af associationer, der opstår i mødet med billeder.

Den ufuldstændige videnskab
Fundet arkivmateriale hentet fra naturvidenskaberne, nærmere betegnet arkæologiens, geologiens og geografiens verden, optræder hyppigt i værkerne, som benytter et romantisk visuelt sprog, der til syvende og sidst ender som mentale territorier.

 
”Jeg er interesseret i geologi, arkæologi og kartografi, som noget man kan ændre, for derved at opstille fiktioner, hvor adskillige topografier og tider opererer side om side”, forklarer hun om de overordnede temaer, der går igen i hendes arbejde.

“Ved at genarbejde materiale, som stammer fra det videnskabelige felt, der per definition stiler efter nøjagtighed, er det min hensigt at udforske måden, hvorpå meget specifikt materiale kan opstilles som ufuldstændigt og tvetydigt, når det tages ud af kontekst”.

Dekonstruktiv samler
Damiani er først og fremmest samler. Historisk billedmateriale, marmor eller antikke papirer og kartografi indsamles, dekonstrueres, og sammensættes, så en ny kontekst opstår, der tillader beskueren at skabe sine egne associationer.

“Jeg samler og arbejder med fundet materiale med et indbygget narrativt forløb, såsom bøger, fotografier, videoklip og offentlige registre. Dette materiale dekonstrueres og fjernes fra dets originale kontekst og samles i værker, der påpeger manipulerbarheden af information og kulturelle genstande”.

“De billeder, jeg benytter, indeholder et element af genkendelighed. Disse kulturelle objekter frigøres gennem fragmentering og dekontekstualisering og tildeles en latent tvetydighed. På denne måde kan nye stier og forbindelser i vores hukommelse opstå, som tillader beskueren at kigge dybere ind i betydningslagene”.

 
Venedig Biennalen
Kan du fortælle om de værker, der er udvalgt til dette års biennale?
”Et af værkerne til dette års Biennale er The Victory Atlas fra 2012-2013, hvis titel refererer til et britisk atlas fra 1920, og består af 11 collager sammensat af fundne landskabsfotos sat over for de originale kort. Værket omhandler kortets traditionelle rolle som navigationsinstrument, og som en præcis illustration af et områdes fysiske karakteristika, men peger på kortenes indbyggede potentiale til, at konstruere narrativer og subjektive territorier hos beskueren”.

Den nye serie Rude Rocks, der skal produceres i forbindelse med All The Worlds Futures består af to skulpturer og to installationer. Materialet til disse værker – marmor og travertin – er hentet fra regionen Junin i de centrale Andesbjerge og kombineres med kobber og stålelementer, der på forskellig vis omslutter stenene.

”Serien tager udgangspunkt i fortællingen Bogen af sand af Jorge Luis Borges, og refererer til tanken om uendelighed som et korrumperende element, der kommer i vejen for forståelsen”, fortæller Damiani.

“Værket lægger op til refleksion over objekters potentiale som bærere af informationer, der går ud over deres åbenbare materialitet. Stenene er aflæselige som geologiske fænomener, men rummer desuden yderligere vidensniveauer, der forbliver utilgængelige”.