Den lange vej til udsmykningsopgaven

Konferencen, der var organiseret i et samarbejde mellem Aarhus Billedkunstcenter og kunstneren Line Kramhøft, bød på oplægsholdere fra både den offentlige og private sektor – kunstnere, arkitekter og formidlere m.fl. Alle delte de ud af egne erfaringer og viden om udsmykninger – og ikke mindst, hvilke veje, der kan føre til en udsmykninsopgave. Flere oplæg kom også ind på, hvorledes kunst og arkitektur kan spille sammen – både i selve byggeriet men også i forhold til at skabe en god dialog og et frugtbart samarbejde på tværs af involverede fagligheder.

”Vi er Staten!”
Kunstrådgivningsfirmaet IN SITU’s medstifter Jane Løvschall Dolmer, skabte hurtigt et overblik over, hvilke muligheder, der er for en kunstner i forhold til at komme i spil i en udsmyknings-opgave – både statsligt, regionalt, kommunalt og privat.

Derefter fortsatte Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunsts administrationsmedarbejder Inger Krog samt udvalgsmedlem og kunstner Katja Bjørn. ”Vi er Staten!”, lagde Bjørn ud, ”og vi vil som udgangspunkt gerne hjælpe jer alle sammen, hvis vi kan. Men alene i 2014 har vi modtaget 840 ansøgninger… så det er svært.”

Et andet overraskende punkt var, at man som kunstner helst skal søge om legater hos Statens Kunstfond for at blive udvalgt til en udsmykningsopgave. Afslutningsvis gjorde Krog opmærksom på, at Statens Kunstfond måske nok primært donerer økonomiske støttemidler til ansøgere, men de tilbyder også rådgivning til den enkelte kunstner.

Vær synlig!
Anne Mette Svenningsen fra Aarhus Kommunes Kulturforvaltning lagde ud med at slå fast, at kommunen bruger 1 % af byggesummen på udsmykning i offentlige byggerier, og når beløbet er på mere end 250.000 kr. afholdes der en konkurrence om udsmykningen med 3-5 deltagende kunstnere, som indstilles til konkurrencen af kommunens Billedkunstudvalg. 

Både IN SITU, Statens Kunstfond og Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg pegede på, som deres vigtigste råd til kunstnere, der gerne vil i spil i forhold til konkrete udsmykningsopgaver, at man skal sørge for at gøre sig selv synlig – både via udstillinger, en god hjemmeside samt indsendelse af ansøgninger med jævne mellemrum. 

Mere medbestemmelse
En kunstner, der har taget sagen i egen hånd er Malene Landgreen, som fortalte om, hvordan man som kunstner kan få lov at udarbejde et konkret udsmykningsprojekt og være med i hele arbejdsprocessen fra start til slut. Landgreen styrede selv hele entreprisen på sin udsmykning – både arkitekter og håndværkere m.fl. Mellem linjerne lå, at hvis du som kunstner arbejder struktureret og er selvkørende, så kan du have større held med at blive udvalgt til en udsmykningsopgave.

Modsat blev René Schmidt hevet ind fra sidelinien i et stort byggeprojekt på Syddansk Universitet til at udsmykke, hvad han ironisk kaldte ”Kunstskakten”. I sit oplæg gav han blandt andet udtryk for sine frustrationer over, hvor svært det er som en ‘lille’ kunstner at få sin egen arbejdsplan til at matche med bygherrernes.

En pause med networking, tapas og udsmykningsideer
I pausen nød de mange gæster en lækker tapasanretning med tilhørende vin ved høje caféborde, mens de ‘minglede’ rundt mellem hinanden. De fleste lagde i pausen også vejen forbi den ene ende af foyeren for at kigge nærmere på ni visuelt præsenterede udsmykningsideer, som Aabkc havde modtaget via et udsendt Open Call. Præsentationerne, der spændte utroligt bredt fra rå skitser til klart afgrænsede og/eller allerede søsatte projekter, var indsendt af både unge, uerfarne kunstnere og mere etablerede kunstnere. 

Genbrug?
Steffen Tast præsenterede sit ikke realiserede udsmykningsprojekt af Baunekirken i Herning, hvortil han foreslog en foranderlig udsmykning ved hjælp af blandt andet lysprojektioner på loftet. En udsmykning som muligvis har fået afslag fordi, den kræver teknisk vedligeholdelse. Spørgsmålet kunne være om et sådant forslag kan genbruges andetsteds.

Ligeledes blev blev Anne-Marie Pedersen i 2009 inviteret af Aarhus Kommunes Kunstråd til at indsende et udsmykningsforslag til institutionen Ny Regnbue Klubs orangeri. Pedersens gennemarbejdede skitse indeholder et gårdarrangement sprængt i farver og inddrager både fauna og flora som et lille stykke af Paradis. Et idyllisk åndehul, som sagtens ville kunne passe ind på andre institutioner for børn og unge med psykiske eller fysiske udfordringer.

Også de tre graffiti-kunstnere, Christian Olsen, Nigel E. G. Thomas og Søren Østerkjærhuus viste deres klart skitserede udsmykningsidé, kaldet Blå Dok – et omfattende udsmykningsprojekt med et brandingsinspireret og dokumentaristisk islæt, som ifølge initiativgruppen bag projektet er en hyldest til den sydfynske maritime kulturhistorie, og hvis alt går vel skal finde sted på Svendborg Havn i løbet af 2015.

Udsmykninger med kant?
I en lidt anden boldgade – på baggrund af en samtale med Anja Raithel, om hvorvidt man kan lave udsmykninger med kant – havde kunstner og fotograf Inger Lise Rasmussen valgt at bidrage med et eksempel på en udsmykningsopgave, som hun fik tildelt af Aarhus Katedralskole tilbage i 1998-1999. En permanent udsmykning bestående af fire fotogravure-serier, kaldet Rom/Berlin – Berlin/Rom, som grundet deres historiske og politiske tematik og specielt ét værk med et hagekors efterfølgende blev skydeskive for stor debat om, hvorvidt et gymnasium skal tjene som både læringsted og udstillingssted.

Også billedkunstner Karin L. Waldhausen præsenterede en problemfyldt udsmykningsopgave, men modsat Rasmussen opstod problemerne hos Waldhausen allerede i opstartsfasen i forbindelse med et ønske om at udsmykke et murstykke i en mindre landsby. Kommunens forskellige forvaltninger kunne i det givne tilfælde ikke enes om, hvem der skulle bevilge, og hvem der efterfølgende skulle udføre opgaverne, hvilket i sidste ende er blevet en stopklods for Waldhausen.

Dialogbaseret udsmykning
Efter pausen fortalte Kunstnergruppen A Kassen fra København om deres nye udsmykningsopgave i Aarhus. En stor skulptur kaldet ”Poseidon” som støbes i bronze skal pryde Dokk1 i forbindelse med opførelsen af det nye kulturhus Urban Mediaspace Aarhus. A Kassen lagde i deres oplæg vægt på det gode ved at arbejde tæt sammen i en gruppe på fire, og hvordan de finder det udbytterigt at vidensdele med hinanden og også gerne med kunstkonsulenter udefra.

Røvslikkeri
Sidst på aftenen var publikum ved at være trætte, men de fleste vågnede op, da kunstneren og arkitekten Marco Evaristti gik op til podiet og stillede et retorisk spørgsmål om, hvad en pik og en kusse havde tilfælles. ”Slikkeri!”, svarede han straks efter, hvor til han udfoldede sin pointe med, at tre ting var vigtige i forhold til at komme i spil i en udsmykningsopgave: En god ansøgning, gode kontakter og en hel masse røvslikkeri! 

Sidstnævnte var han selv helt færdig med – nu laver han kun, hvad der passer ham uden at gå på kompromis med eventuelle samarbejdspartnere, hvilket ingen vist heller var i tvivl om.