Den store gestus

Kehnet Nielsen (f. 1947) er netop fyldt rundt og udstiller nu i Galleri Susanne Ottesen. De nye værker emmer af melankoli, skønhed og tyst eftertænksomhed. Kunsten.nu har mødt maleren til en samtale om hans kunst.

Atelieret i det store hus ved Lyngby Sø er lidt mørkt denne stormfulde vintereftermiddag og desuden næsten tomt, da Kehnet Nielsens nye malerier hænger inde i Galleri Susanne Ottesen. Titlen på hans nye udstilling er Poets of Troy. Nothing that could have been yours exists anymore. Lad os dvæle lidt ved denne titel, som henviser til den græske by Troja, som ifølge Homers Iliaden blev brændt ned til grunden af de gærske krigere, som havde gemt sig inde i den hule træhest. Men det er ikke krigere, derimod digtere fra Troja, det handler om – det vil sige skønånder og drømmere – som ikke fører våben, men som sætter ord på eller skaber billeder af livet – herunder også af de til livet hørende uundgåelige ødelæggelser. Den efterfølgende sætning er et citat fra digtsamlingen The Romantic Dogs (2006), som er skrevet af en af Kehnet Nielsens yndlingsdigtere, chileneren Roberto Bolaño (1953-2003). Her forstærkes fornemmelsen af tab. Dermed anslås udstillingens melankolske modus. Det vil sige begrædelsen over, at man er ude af sync med den verden, som man lever i, og at det, man begærer, er uigenkaldeligt forbi.

Poetisk og monumentalt
I disse nye værker oplever vi Kehnet Nielsen som en mesterlig maler. Her gennemspiller han en række af de maleriske metoder og motiver, som han har anvendt tidligere. De nye malerier består af både abstrakte og figurative elementer samt af tekstfragmenter, som rummer en række stærke naturmetaforer. Teksterne indgår som en fuldgyldig del af billedernes ikonografi. En del af teksterne er citater fra den britiske digter Percy Bysshe Shelleys (1792-1822) digt Ode to the West Wind. Det er et romantisk revolutionsdigt med mange, meget stærke metaforer.

Siden Kehnet Nielsen skilte sig ud fra De Unge Vilde-billedkunstnere i 1980’erne for at dyrke et mere meditativt maleri, har han fortløbende haft et mellemværende med skønlitteraturen. Desuden skriver han selv, hvilket fremgik af hans stærke tekster i det digre katalog Painting Out of Time 1980-2011, som ledsagede hans omfattende, retrospektive udstilling med samme titel på Kunstmuseet i Tønder i 2011.

– Hvad kan sådan en digter som Shelley sige os i dag?
”For det første er hans digte virkelig vigtige for mig, da de er sprængfyldte med poetiske billeder, som er inspirerende for mit maleri. Ikke sådan at forstå, at jeg omsætter hans metaforer direkte i malerierne, men Shelley beskriver landskaber og tilstande på en måde, som vi ikke ser i digtekunsten i dag. Han er desuden en meget original skikkelse. Revolutionær, forkastet af sin aristokratiske familie på grund af sin radikale, politiske tankegang, og så dør han ung. Han bliver kun 30 år. Jeg er imponeret over, at et så ungt menneske som han kunne have et så alvorligt forhold til tilværelsen og holde sine sanser så åbne, at han kunne beskrive verden så inderligt, som han gør. Men jeg er hverken filolog eller litterat og bruger kun hans digtning som inspiration, fordi jeg er draget af den.”

– Er du religiøs?
”Nej, ikke direkte, og jeg har heller ikke noget religiøst ærinde, men udelukkende et eksistentielt og poetisk. Og jeg vil understrege, at mine værker er båret af iagttagelse.

Mit mål er snarere at møde publikum gennem følelsen, tanken, sanserne og intuitionen, og at mine malerier giver en her og nu-oplevelse, der for en kort stund ophæver tidsbegrebet og fjerner grænserne mellem forskellige tider og perioder. At de åbner et rum, som er uendeligt stort og ukendt, men som alligevel skaber en form for genkendelse. Jeg er klar over, at det er en stor og måske ikke altid lige realistisk ambition, men undertiden lykkes det.”

– Er du selv romantiker?
”Hvis du med begrebet romantiker mener, at man forsøger at fastholde særlige værdier ved fortiden eller dyrker sentimentale ideer, så er svaret nej! Men der er mange positive, inspirerende ideer og brugbare tanker fra den epoke, ikke mindst sanseligt. De er ofte ledsaget af en følelsesmæssig patos og rummer en intuitiv respekt for storheden i livet og kunsten. Desuden synes jeg, det er interessant at bringe en anden måde at betragte verden på ind i vores nutid, som er fyldt med en babelsk mediestøj og larm. At skabe et ekko, et fragment af fortiden i det nutidige og sætte begreber og betydninger fra Shelleys digt ind i verden igen. Med andre ord at påminde om en glemt tankeverden i modsætning til alt det, der er i verden i dag.”

– Hvad er det, du savner i tiden?
”Jeg savner dybden og den intensive sansemåde, som prægede tiden før Twitter, Facebook, de mange tv-kanaler og hele informations- og underholdningssamfundet. Vi mangler tidligere tiders dybde og alvor. Alt er efterhånden underholdning, som skal aflede folks opmærksomhed, så de fordriver tiden med ingenting eller forbrug.”

– Er det en malerisk beskrivelse af et digt, du har skabt?
”Ikke direkte, men den flerdimensionelle virkelighedsopfattelse, som ligger i digtekunsten i almindelighed – det gælder også den fra vores egen tid – og det aktuelle digt af Shelley i særdeleshed, er ansporende. Rainer Maria Rilke (1875-1926) er en anden stor inspirationskilde, som har fulgt mig hele livet. Selv om han er en meget konkret digter, er han søgende ligesom jeg selv.”

– Hvordan bliver dine malerier til?
”Jeg arbejder uden nogen egentlig plan og skitse, men med en ide og forestilling i hovedet, som jeg så intuitivt søger at virkeliggøre og konkretisere.”

Kehnet Nielsen arbejder som regel i serier og har flere malerier i gang samtidig. På den måde kan han male i et mere sammenhængende flow. De nye malerier veksler mellem den betydning, som ligger i tekstfragmentet, der samtidig er en del af motivet, og så det malede rum, som indimellem blokeres af et pastost malet element på fladen. Andre gange kan vi opleve en dybde i rummet, men undertiden driver motiverne forbi som skyer på himlen, og den pastose maling ”græder”. Dobbeltheden af tekst og billede giver flere samtidige betydningslag. Malerierne er som sprækker ind til en anden verden – eller som en dør, der åbnes lidt på klem.

Billederne rummer en mængde naturfragmenter – især grene og træer. Og mange af elementerne er i forfald. I det kæmpestore titelbillede, som er det første akrylbillede fra Kehnet Nielsens hånd, oplever vi en flydende verden. Her er der en direkte undergangsstemning. Måske handler det om klimakrisen.

Ruinbilleder
– Der er flere undergangsbilleder på udstillingen – eller måske snarere ruin- eller forfaldsbilleder?
”Der er begreber og fragmenter af både undergang og forfald i billederne, men også af opstandelser og nye begyndelser. På den måde er der noget ruinøst over malerierne, som også forbinder sig til selve maleprocessen, som jo består af både opbygning og nedbrydelse. Og i øvrigt er ruiner jo ofte ganske smukke og fascinerende, fordi de stadig i deres forfald mimer ideen om det fuldkomne, som jo ikke eksisterer, heller ikke i malerierne.”

– Ja, Auguste Rodin sagde noget i den retning: Skønnere end den skønneste ting er dog den skønneste tings ruin. Handler det store titelmaleri også om flygtningekrisen?
”Jeg forholder mig til den generelle, politiske situation, og som de fleste nok gør, bekymrer jeg mig for den udvikling, der foregår i verden, men det er ikke mit egentlige ærinde i maleriet. Dog har jeg i det store maleri på udstillingen ladet mig inspirere af den håbløshed, som tusindvis af mennesker oplever i dag på flugt fra deres hjemlande. Øverst i det store billede, Poets of Troy, står der skrevet Agadez. Det er en by i Niger, hvorfra rigtig mange flygtninge søger til Europa. Det er mit lille beskedne bidrag til samfundsdebatten. Det er en moderne pendant til Théodore Géricaults berømte maleri Medusas flåde – uden sammenligning i øvrigt,” smiler Kehnet Nielsen.

– Kan maleriet fungere som modgift til det konstant foranderlige højhastighedssamfund, som er vores virkelighed i dag?
”Ja, det mener jeg faktisk – eller rettere: Det håber jeg, at mine malerier kan medvirke til. De er meget pastost malet og i mange lag. De er langsomme og fungerer som en form for indkapsling af tid. Dermed mener jeg ikke, at de lukker tiden hermetisk inde, snarere at de kan vedblive med at udvide sig i tid. Men der en modsætning mellem den tid, som maleren bruger på at male et billede og så den tid, som beskueren bruger på at opleve det. Mange mennesker ser et maleri på ti sekunder. Men den tid, som jeg har brugt, ligger så at sige i maleriet. Hvor bliver den tid af?, spørger jeg. I et godt maleri ligger tiden i billedet, som man igen og igen kan vende tilbage til, fordi der er så mange lag og betydninger nedlagt i det.”

– Og i modsætning til alle os andre, som løber efter vore egne skygger og bare bliver til støv, når livet ebber ud, så bliver dine værker stående for eftertiden som vidnesbyrd om det liv, som du har levet?
”Det kan man håbe på, men jeg bliver jo også selv til støv,” slutter Kehnet Nielsen.