Der er fanden-æde-mig uhyggeligt ude på landet

Allan Otte soloudstiller på Skive Kunstmuseum. Og hvilken udstilling! Den er ikke stor, men hvad den mangler i kvantitet indfrier den tyvefold i kvalitet. Så tag bil, bus, tog, cykel eller blot benene på nakken og skynd jer til Skive. Det er rejsen værd, lige meget hvor I kommer fra. Og husk at iagttage landskabet, når I kører mod Skive – det vil se anderledes ud, når I kører hjem igen.

Moderne landskabsmaleri
Allan Otte er landskabsmaler. Han maler det Danmark, der begynder, hvor provinsbyernes parcelhuskvarterer slutter. Det er ikke guldaldermalernes idyllisering af de danske landskaber, man møder i Ottes malerier. Det er virkelighedens gennemkultiverede hyperproduktive og EU-støttede landbrugsland, der tilfredsstiller byboernes krav om billig mad og råstoffer.

Uheldsvanger uhygge
Malerierne er fyldt med tegn og spor efter menneskets tilstedeværelse, men mennesket selv er fraværende. Alt er livløst, og alt står stille; køretøjerne er forulykkede, og flaget hænger slapt ned fra kirkens flagstang (som naturligvis er på halv).
Stilstanden skaber en uheldsvanger og uhyggelig stemning i malerierne, men uhyggen kommer ikke kun fra motiverne, den kommer fra selve Allan Ottes malemåde.

Bekendt og fremmed
På afstand ligner malerierne fotografier, men bevæger man sig tæt på, når man et punkt, hvor lærrederne opløser sig i abstrakte flader. På den måde virker malerierne på en gang bekendte og fremmedartede. Beskueren ser to modsatrettede og uforenelige ting på samme tid, og det er denne dobbelthed, der ligger bag den oplevelse af uhygge, man får i mødet med Ottes malerier.

Ingen fri penselsvingning
Allan Otte maler kun i lodrette og vandrette penselstrøg – hvert farvelag påføres med en bred pensel efter en minutiøs afdækning af de omkringliggende områder.
Afvekslingen mellem lodrette og vandrette penselstrøg får lærrederne til at flimre. På afstand synes de virkelighedstro, men tæt på ligner de abstrakte papircollager, hvor de enkelte farvelag virker som udklippede papirstykker.
Den strenge penselføring afveksles med spraymalede områder, der skaber uklare og spøgelsesagtige huller i malerierne. Det giver en fornemmelse af, at man ser virkeligheden gennem en dugget rude.

Landskabsmaleriets politiske potentiale
Allan Ottes malerier viser, at der er en grænse for vores forståelse af virkeligheden: Når vi trænger ind i detaljerne, mister vi overblikket. Jeg vil ikke forsøge at udlægge de politiske potentialer, der udspringer af den indsigt, men blot henlede publikums opmærksomhed på landskabet udenfor bilen eller togets vinduer, når I rejser hjem fra Skive Kunstmuseum. Det er de samme landskaber, som I kørte igennem på udturen, men nu er de helt anderledes.