Der skal være mange stemmer

22 millioner og en kæmpe vision
En lille projektgruppe, som skulle arbejde med formidling af museets samling på nettet, sad pludselig til bords med Nordea Danmark-fonden. Fonden kunne se perspektiverne i projektet og ville støtte et projekt, som ikke bare formidlede museet, men placerede Statens Museum for Kunst i den absolutte front inden for museer, der satser på netformidlingen. 22 mio. koster sådan en placering, og nu er der lagt i ovnen til kunstformidling i et helt nyt format, fortæller projektforsker Merete Sanderhoff, kunstformidler Annette Rosenvold Hvidt og webredaktør Anne Tessing Skovbo Nielsen. Det kommer til at hedde Det Digitale SMK – Et dynamisk museum for kunst.

Et dynamisk museum for kunst
“Det dynamiske ligger i, at vi gør værkerne interaktive på en måde, som de ikke kan være på det fysiske museum, hvor der er sikkerhedsafstand og ingen mulighed for at berøre værkerne. På nettet har man muligheden for at interagere med kunsten. Værkerne er statiske, når de hænger på museet. På nettet kan man som bruger selv bevæge sig ned i dybden, hvis man har lyst til det,” siger Merete Sanderhoff, og Anne T. S. Nielsen supplerer:
“Man kan sidestille informationer i en grad, som ellers ikke er muligt i formidlingen på det fysiske museum.”

De nye medier
Det at tage nye medier i brug er i princippet det samme som at udvide museet, og det er en stor belastning. Men det er vigtigt, at kommunikere via de medier, som folk bruger, forklarer projektgruppen.
“Ellers fremstår vi bare som forældede,” siger webredaktør Anne T. S. Nielsen og fortæller at web-tv også er en del af profilen og inddragelsen af de nye brugere.

“Vi skal selvfølgelig lytte til brugerne, men vi skal også stole på, at vi kan skabe noget, som de ikke vidste, at de ville synes var vildt fedt,” understreger Merete Sanderhoff. Det handler ifølge projektgruppen om at skabe personlig relation og udnytte digitaliseringens muligheder, når man vil ramme målgrupper, som traditionelt er svære at nå. Og her er de meget inspirerede af net-begæret, som driver folk til sider som Facebook og Myspace.

Dit museum for kunst
Generelt kan man vel sige, at det her er en proces imod at gøre museet mere og mere til brugernes?
“I dynamikken ligger der også en invitation til brugerne, hvor vi vil være mere åbne for at tage imod det, brugerne giver og så bruge det internt i museet. Vores opgave er at skabe rammerne for, at den udveksling kan foregå,” forklarer Anne T. S. Nielsen. Det kræver, at man giver kontrollen til brugeren, som ofte står afmægtig overfor kunsten.
“På nettet kan de tage kontrol over materialet og danne sig sin egen mening,” forklarer Annette Rosenvold Hvidt og understreger, at mantraet: ‘Det er dit museum – brug det!’ bliver fulgt til dørs.

Det folkelige og det elitære
Annette Rosenvold Hvidt kigger på de andre i gruppen:
“Den ene dag vil jeg have museet som det her store tempel, og den næste vil jeg have et organisk museum, hvor alting sker, strukturen er flad og alle bliver hørt,” foklarer Annette Rosenvold Hvidt, der her beskriver den brydning, som er i gang.

Man fornemmer tydeligt, at ideen om museet som en institution med én autoritativ stemme er passé i dette postmoderne brugerorienterede projekt.
“Der skal være mange stemmer, og de skal afspejle, at der er mange meninger om det, der foregår her,” svarer Merete Sanderhoff. Annette Rosenvold Hvidt uddyber:
“Det handler om at kombinere det folkelige og det elitære. Vi skal ikke se det som modsætninger, der frastøder hinanden”. De to andre nikker bekræftende.