Det man ikke må derhjemme

Roskilde Festival formår på blot en uges tid at være Danmarks fjerde største by. Her er både forstæder, en indre bydel, hospitaler, butikker, restauranter osv.

Men det, der særligt skiller sig ud fra samfundet ‘udenfor’, er måden som gæsterne agerer på både i forhold til sig selv og andre – et tema som kunstnergrupperne Illutron og AVPD begge undersøger i deres kunstbidrag til festivalens nye område Roskilde Retro.

Glem alt om fornuften
Kunstnergruppen Illutron er fuld i gang med opbygningen af værket Sound9, der består af ni interaktive elementer. Her kan du røre ved lavthængende el-ledninger, putte elektriske apparater i vand, svinge dig i en jernstang og meget andet, alt i mens din handling producerer enten en lyd eller lys.

”Her kan man gøre noget, man ellers ikke må. Der er et humoristisk lag i det, som læner sig op ad Roskilde Festivalens stil eller stemning. For os er det vigtigt at give folk følelsen af, at de lige har gjort noget, de ikke må, så vi skubber deres grænser lidt,” forklarer en af Illutrons aktører Christian Liljedahl.

Gruppen har skabt disse ni interaktive værker for at festivalgæsterne kan få sig en overraskende oplevelse med hjem. Man kan her lege med noget, man ellers instinktivt holder sig på afstand fra af sikkerhedsmæssige årsager.

Bevidst usikkerhed
Liljedahl er selv ikke helt sikker på, hvad de forskellige ting kan, men dette gør blot projektet spændende.

”Der skal helst være en tvivl tilbage i dem, der har skabt det, for så giver det også noget tvivl til dem, der beskuer det. Det vigtigste er, at der er noget uforklarligt. Det er meget bedre end noget, der er skåret ud i pap,” siger Liljedahl og fortsætter:

”Men derfor skal det i en festivalsammenhæng stadig være simpelt og let at gå til. Udfordringen er, at lave noget, som folk forstår, for det er jo en meget kaotisk og susende stemning, der er i folks hoveder her.”

Roskilde er en scene på alle mulige måder
AVPD’s pavillon Pose/Expose er endnu et sted, hvor grænser undersøges. Pavillonen er sekstenkantet og bygget af tovejs dobbeltglas, der ændrer karakter efter lyset udenfor. Om dagen er pavillonen et spejl udenpå og transparent indefra, hvilket vendes rundt, når mørket falder på. Så er det muligt at se ind udefra, men ikke ud indefra.

”Vi er meget optaget af, hvordan folk socialt agerer i forhold til hinanden. En ting er, at man kommer for at høre musik, men Roskilde handler også om sociale møder mellem mennesker. Nogle er klædt ud og eksponerer sig selv, andre ser blot på. Vi ville gerne lave et projekt, der netop beskæftiger sig med dette,” fortæller Peter Døssing fra AVPD.

Festivalen er en samfundsventil
”Dem der går ind i pavillonen om aftenen, de er i en spejlverden, mens dem der er udenfor kan se på. Man er måske godt klar over dette, når man går ind, men jeg tror, man hurtigt glemmer det igen. Det er således en form for omvendt selveksponering, vi tilbyder gæsterne,” understreger Døssing.

Hver aften i de fire festivaldage gæster adskillige DJ’s pavillonen. Musikken afspilles i høretelefoner, så de andre musikscener ikke forstyrres. Så hvis du normalt er lidt træt af din sløje dansestil, kan du her glemme andres observerende øjne. Og hvis du bare elsker at blive set, kan pavillonen også opfylde dét ønske for dig.

”Festivalen minder på mange måder om samfundet, men den er også en form for social samfundventil, hvor folk kan give los. Folk er ovenikøbet fulde, skæve eller på stoffer, så de opfører sig på en helt anderledes måde end i f.x. en museal sammenhæng. Vi vil give folk en platform, hvor de kan optræde for sig selv og for hinanden,” siger Døssing.

Så pak nysgerrighed, vildskab og måske en smule ekshibitionisme med i tasken, når festivalpladsen åbner og gå på opdagelse i disse to kunstværker. Hvis grænser skal overskrides og nye ting skal prøves, så er Roskilde trods alt ‘the place to be’.