Det nye glas og havet

Der bliver skruet op for former, farvespektre, lyde og udtryk i den gamle hvide toldbod, når Glasmuseet Ebeltoft åbner for den tematiserede gruppeudstilling Ocean, og med en placering nærmest i vandkanten må temaet siges at være oplagt.

Dog er det ikke blot beliggenhed, der har været afsæt for etableringen af udstillingen, men også en interesse for havet, som både de udstillende kunstnere og Glasmuseet deler:

“Der er mange glaskunstnere, som er interesserede i havet og arbejder med at gengive havenes mangfoldighed”, siger formidler for Glasmuseet Ebeltoft, Pia Strandbygaard Bittner.
“Glas er et taknemmeligt materiale i forhold til at skildre ting, der har med vand at gøre, fordi det deler flere kvaliteter med vand. Det er gennemsigtigt, kan reflektere lyset og forstærke farvernes intensitet, og det kan have den sarte overflade, som havplanter eller havdyr har.”

Og det er netop disse kvaliteter, som udstillingens kunstnere på forskellig vis udnytter og leger med.

Havdyr som lysekroner
Den italienske kunstner Maria Grazia Rosin har i mere end 20 år skabt glaskunst inspireret af biologi og science fiction, og Rosins italienske bagland fornægter sig ikke i installationen Gelatine Lux.

Farverige fantasigopler med LED-oplyste tentakler, der til forveksling ligner venetianske lysekroner, hænger ned fra det seks meter høje loft i lokalet, som i denne anledning er mørklagt.

Med disse havdyrslignende kreationer, optisk fiber lys og et lydspor komponeret til Ocean-udstillingen, skaber Rosin en submarin verden i hele Glasmuseets nye fløj, som publikum kan gå rundt i. Rosin udstillede i 2009 en tidligere version af installationen på Venedig Biennalen.

“Glassmation“
På Glasmuseets førstesal kan publikum blandt andet opleve den australske filmskaber Jack McGrath og den new zealandske kunstner Mark Eliott. Med animationsfilmen Dr. Mermaid and the Abovemarine har de to forenet animationsfilmskunst og glaskunst, og sammen har de udviklet en ny genre indenfor animeret stop-motionfilm, som de kalder ’glassmation’ eller ’flameation’.

Af glas har Eliott skabt en undersøisk verden med fisk, planter og havdyr, som er blevet sat op i en scene og filmet i en enkelt sekvens ad gangen. For at skabe dynamik og bevægelse i figurernes udtryk, bliver de løbende omvarmet, indtil de når en bøjelighed, så der kan foretages bittesmå justeringer i deres udseende.

Herefter filmes der en ny sekvens, og sådan fortsætter arbejdet konstant med opvarmning og ændring og filmning. Hvert sekunds film indeholder 12 sekvenser, og det tog McGrath og Eliott et år at lave den seks minutter lange animationsfilm om forurening af det Tasmanske Hav ud for Bondi Beach.

Udover at publikum kan se filmen, bliver de undersøiske glasfigurer også udstillet på Ocean.

Fremtidens Atlantis
En kunstner, der befinder sig både under og over vand i sine værker, er Katherine Gray. Canadieren udstiller blandt andet værket Skydiver, hvor luftboblerne fra en glasdykker på havets bund stiger mod vandoverfladen for at illustrere, hvordan fremtiden for mennesket kan komme til at se ud.

”Jeg har længe leget med ideen om, at verden forandres i takt med, at havoverfladen stiger. Hvordan skal mennesket indordne sig, når ting, der tidligere var på land, nu er under vand,” siger Gray, som længe har været fascineret af menneskets evige behov for at udforske havet, hvilket nu i højere grad er blevet en udnyttelse eller udtømning af havet.

Med boblerne i sine værker vil Gray gerne illustrere, hvordan nutidens klimasituation er uholdbar. Med referencer til de sidste årtiers boligbobler og IT-bobler, som blev større og større og pludselig sprang, illustrerer Grays luftbobler den uholdbare situation verdensklimaet befinder sig i.

Miljøspørgsmål
Og selvom der ikke er løftede pegefingre på Glasmuseet Ebeltoft, er det generelt hensigten med Ocean-udstillingen, at publikum skal mindes om miljøet og den udvikling, det står overfor:

”Vi vil gerne give publikum en stor oplevelse af glasset og samtidig kunne animere dem til at tænke lidt over, hvilken verden vi lever i. Tænke på oceanet, på havet, på hvordan vi alle er en del af samme verden. Det skal ikke handle om nedsmeltning og forurening det hele, men vi vil gerne vise, hvad er der af rigdomme ude i oceanerne og omkring os. Rigdomme som vi ikke lægger mærke til i dagligdagen, men som vi kan blive inspireret af,” siger Pia Strandbygaard Bittner.

Udstillingen kører indtil november og byder på adskillige workshops og aktiviteter i løbet af perioden.