Det skal du se! uge 17
Redaktionen anbefaler her et udpluk af udstillinger, som vi gerne selv vil se! Du kan også orientere dig om de mange, aktuelle udstillinger i vores Art Guide.

Redaktionen anbefaler her et udpluk af udstillinger, som vi gerne selv vil se! Du kan også orientere dig om de mange, aktuelle udstillinger i vores Art Guide.
info
Redaktionen anbefaler her et udpluk af udstillinger, som vi gerne selv vil se! Du kan også orientere dig om de mange, aktuelle udstillinger i vores Art Guide.
Glas – Museet for glaskunst
29 apr 2023 – 7 jan 2024, Studio ThinkingHand: Evolutions
Udstillingen viser blandt andet installationerne Deep Time, bestående af en serie massive glassøjler med indstøbt 12.000 år gammelt organisk materiale fra havbunden i Arktis og Habitats, som undersøger, hvordan søheste og andre arter interagerer med menneskeskabte miljøer i glas – et projekt, som er blevet til i samarbejde med havbiologer fra Kattegatcentret.
Charlotte Fogh Gallery
28 apr – 2 jun, Julie Nord: Beautiful Creatures
Kvindelige eller tvekønnede hybrider mellem menneske, dyr og planter udfolder sig i en postapokalyptisk fremtid, hvor flora, fauna og køn er flydt sammen til nye livsformer. Der er ikke tale om misfostre men om tilpasningsdygtige væsner, der er vokset frem af ruinerne efter et kollaps af verden, som vi kender den i dag.

Hans Alf Gallery
29 apr – 27 maj, Erik A. Frandsen: Bar Roma
Frandsen er gået på opdagelse i Mussolini-æraens fascistiske arkitektur i en udforskning af æstetik og skønhedsidealer, der er hinsides politiske ideologier rækker ud mod det sublime.
Format Artspace
28 apr – 26 maj, Carl Krull: Trichromat
Krull bevæger sig ind på nyt territorium og efterlader sit gamle sort-hvide seismiske univers og præsenterer os for en ny serie af farverige linosnit, hvor hver af de tre rumlige dimensioner af vores verden er repræsenteret af en af de tre primære farver.