
Byen Sover viser lysende epifytter på MODTAR projects
Byen Sover er et kunst- og arkitekturkollektiv, der arbejder med arkitektoniske eksperimenter i spændingsfeltet mellem arkitektur og lys.
Med udgangspunkt i byrummet beskæftiger Byen Sover sig med nattetid, iscenesættelse og historiefortælling, med en særlig passion for hvordan byen tager sig ud i mørket.
Hængende, lysende byer
I udstillingen Epifytter viser Byen Sover resultatet af deres arbejde inspireret af netop epifytter.
En epifyt er en plante, der ikke gror i jorden, men på andre planter, dog uden at være en snylter. Med udgangspunkt i denne plante fortæller Byen Sover om de to byer Nakskov og Glasgow, som de vil se ud i en mulig fremtid.
Slutproduktet er to lamper, der er en sammensmeltning af arkitektur, lys og plantevækster.
Fakta
Udstilling
Epifytter
30 okt 2009 8 nov 2009
Byen Sover ved Karin Bech og Jens Kamp
MODTAR projects Se kort og tider
Fakta
Udstillingen EPIFYTTER er en del af efterårets udstillingsrække under temaet Entropi og sponsoreret af Statens Kunstfond.
MODTAR projects er et udstillingssted med fokus på arkitektur og rumlig relateret kunst. Udstillingsstedet danner ramme om rumlige eksperimenter, diskussioner og udvikling af nye mellemformer i spændingsfeltet mellem arkitektur og kunst.
MODTAR projects består af de fire arkitekter og kuratorer Ida Flarup, Maria Mengel, Thomas Feveile og Peter Møller Rasmussen.
Gruppen har i 2009 modtaget støtte fra Statens Kunstråd til etablering af MODTAR projects som et udstillingssted, der bidrager til arkitekturen med alternative former for udstillings- og udviklingsrammer.
Byen sover er et kunst- og arkitektur fællesskab, dannet af de to arkitekter Jens Kamp og Karin Bech.
Byen sover arbejder med ikke-kommerciel udstillingsvirksomhed og arkitektoniske eksperimenter. Byen sover har i deres arbejde haft et særligt fokus på lys og byrum.